Træning og kost

NLP-coach: Slå autopiloten fra

12. maj 2014
af Lonnie Kjer
Foto: Shutterstock
Hvem er du egentlig? Er du tro mod dig selv, eller hænger du fast i gamle vaner? Det kan NLP måske hjælpe dig ud af. Det handler om øget selvindsigt. Om at slå autopiloten fra. Dét er nemlig dét, NLP er …

Hvis du bliver ved med at gøre, hvad du altid har gjort, bliver du ved med at få, hvad du altid har fået. Og måske er dét godt nok. Og så er der jo ingen grund til forandring. Men har du lyst til gå andre veje, gøre noget nyt og - måske til en forandring - nå dine mål, kan NLP-coaching være vejen frem.

Jane Rosengren

Er NLP-træner og stifter af MyOnlineNLP

Er uddannet på Life Mastery University i USA hosTony Robbins

Er tidligere kvalitets- og miljøchef for flere ingeniørfirmaer

Har beskæftiget sig selvstændigt med mental sundhed, ledelse og coaching i mere end ti år.

Besøg hende på www.myonlinenlp.dk

 

Kom i mål med NLP

For måske er du (også!) en af dem, der kommer til at springe fra lidt for tit og ikke lige får landet dine projekter og dine mål. Dét kan du lave om på, siger Jane Rosengren, der ikke bare er NLP-træner og foredragsholder, men nu også sælger sine kurser i Oestrogen-shoppen.

"Mange af os er så gode til at sætte os mål. Vi er bare endnu bedre til at springe fra igen, men når du først finder ud af, hvorfor du har en tendens til ikke at nå dine mål, kan tingene ændre sig," fortæller Rosengren til Oestrogen.dk.

Bryd vanerne

For måske er det vaner og mønstre, du har taget med dig fra tidligere. Noget, du bare gør, fordi sådan har du jo altid gjort. Og noget, der ikke nødvendigvis bringer dig videre.

"Når man lærer sig selv bedre at kende, finder man jo ud af, om det f.eks. er nogle mønstre, du bevidst har valgt til, eller noget, du har bare har fragtet med dig som en del af din bagage, du måske godt kan undvære," forklarer Rosengren, der står bag MyOnlineNLP.dk.

Er du tro mod dig selv?

Og når du ved, hvad du kan brug, og hvad du egentlig ville ha' bedst af at lægge fra dig, kan du bruge din tid på det rigtige.

"Måske viser det sig, at det mål du havde sat dig, var komplet urealistisk, og så kan du bruge din tid og dit fokus andre steder næste gang. Eller måske finder du ud af, at du slet ikke var tro mod dig selv og dine værdier i dét, du gjorde - dét vidste du bare ikke."

Mental-hygiejne - ja tak!

Dét handler om øget selvindsigt. Og om at slå hende automatpiloten fra, 'mærke efter': Mener jeg egentlig det her?

"Vi reagerer så hurtigt på autopiloten, men det er fint lige af få gjort 'mentalt rent deroppe i hovedet,' " siger Jane Rosengren.

"Så længe det er dig selv, der styrer både støvsuger og klud, er det godt med mental-hygiejne. Man flytter sig jo gennem livet - hele tiden - og hvad du mente for ti år siden, gælder ikke nødvendigvis længere. "

Brug sanserne!

Og vaner kan altså ændres. Også den måde, du f.eks. husker på."De fleste mennesker i den vestlige verden husker i billeder," mener NLP-coachen.

"Vi overtræner nærmest vores visuelle sans og svigter de par af de andre i mellemtiden. Men vores verden bliver rigere, hvis vi også tager lydene med. For slet ikke at tale om følelserne. Det kan de fleste af os blive bedre til at være mere opmærksomme på."

Opmærksomhed til dig ... er udviklingOg dét er også at slå den berømte autopilot fra. Og det giver bonus, fortæller Rosengren.

"Hvis du opfatter udvikling som bagslag, så kan der selvfølgelig komme en slags regning at betale, når du pludselig lærer dine egne værdier godt at kende og finder ud af, hvad der er bedst for dig at gøre. Men man BLIVER - uanset hvad - et mere lykkeligt menneske af at komme tættere på sig selv. Den opmærksomhed du giver dig selv, gør dig bevidst om, hvad du gerne vil, men i lige så høj grad hvad du faktisk ikke vil være med til. Det kommer der som regel ikke noget dårligt ud af."