Træning og kost
31. maj 2011

Nattens drømme

Har du nogensinde drømt, at du møder dig selv? Eller at du har intens og lidenskabelig sex med en anden end din partner? Ifølge drømmepædagog Lillebeth Nordqvist er vores drømme en guldgrubbe af viden til at opnå større selvforståelse.
Af: Lene Edelmann
https://imgix.femina.dk/media/2700aea0f42e4fd384baa423495d43a4.jpg

Fakta

Forfatter: Lillebeth Nordqvist
Dansk titel: Nattens drømme
Lademann
Pris kr. 199,00

Husk at klubmedlemmer får 10% på alle bøger hos bookland.dk.;

Har du nogensinde drømt, at du mister dine tænder? At du møder dig selv? Eller at du har intens og lidenskabelig sex med en anden end din partner? Ifølge drømmepædagog og billedterapeut, Lillebeth Nordqvist, er vores drømme en guldgrubbe af viden til at opnå større selvforståelse.

Fælles drømmesymbolik - men personlig fortolkning
Drømme er som en teaterforestilling - natlige dramaer, hvor alt kan lade sig gøre. De er en beretning fra os selv, om os selv og til os selv. Selvom vi deler mange af de samme drømme, mener forfatteren, at det er den personlige erfaring, som er vigtig for forståelsen af en drøm. Og det synes jeg personligt er en af bogens styrker.

Det indre selvportræt
Har du nogensinde undret dig over dine drømme eller spekuleret over hvorfor nogle drømme vender tilbage igen og igen? Vores drømmejeg er klogere og mere indsigtsfuld end vores vågne jeg. Drømmen er måske en påmindelse om at tænke på nye måder. Eller bevæge sig i en ny retning. Og vores gode ven, drømmejeget, vil tålmodigt forsætte med at minde os om det, lige indtil vi har forstået budskabet.

En mulighed for at blive klogere på sig selv
I Nattens drømme kan du læse om at drømme om børn, familie, sex, utroskab, kaos og katastrofer. Samt betydningen af at falde, at flyve, at komme for sent og meget meget mere. Bogen handler om at lære sig selv bedre at kende - hvilket ofte beriger os med ny energi og handlekraft. Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med at gå på opdagelse i dine drømme.

Læs også