Hypnose – hvordan føles en trance?

Der er noget lidt uhyggeligt over ordet trance, fordi det lidt signalerer, at man er ude og bevæge sig rundt i en anden bevidsthed eller i en anden sfære end den, man er vant til. Men hvad betyder det? Er man helt uden for rækkevidde, er man ved bevidsthed, kan man stoppe det undervejs og hvad nu hvis man ikke kan hypnotiseres?

OM GHITA GRAAFLAND

Ghita Graafland er uddannet NLP Master Terapeut og NLP Counselor på Dansk NLP Institut, og Master Hypnoterapeut på Hypnoseskolen, samlet 5 år. Hun er desuden efteruddannet i hypnoterapi med børn.

Derudover har hun en akademisk uddannelse som Cand. arch. og rådgiver, og 15 års erfaring fra det private erhvervsliv med rådgivning om kreative processer, kommunikation, rum, forandring og identitet. Hun har arbejdet professionelt med forandringsprocesser siden 2004.

Se mere på Graafland.dk, hvor du også fast kan følge Ghita Graaflands blog om sit arbejde.

Spørgsmålene er mange, men hypnoterapeut Ghita Graaflands ro smitter hurtigt af, og hun kan starte med at fortælle at alle kan hypnotiseres, hvis de gerne vil. Så er jeg i hvert fald rolig på den front. Det andet må opleves, og vi har derfor aftalt, at jeg kommer til to sessioner hos hende og prøver hhv. en vågen trance og en fuld trance. Forløbet vil imidlertid altid blive individuelt tilpasset, og derfor kan oplevelserne af trancetilstanden variere fra person til person. Derfor er det vigtigt at understrege, at dette er min personlige oplevelse af det forløb, jeg var igennem.

Hypnose: Den vågne trance
En session hos Ghita varer typisk omkring halvanden time og starter med en god lang samtale om, hvad der er, man gerne vil ændre på. Det er i virkeligheden ikke meget anderledes end at være til en psykolog, hvor man taler sammen om, hvad der kan være grunden til, at man har det, som man har det. Ofte vil hele den første session faktisk gå udelukkende med samtalen, hvor man sammen afdækker, hvilket behov, man har.

I mit tilfælde talte vi nok i en times tid, hvorefter jeg kom i en såkaldt vågen trance. Ikke fordi, jeg egentlig opdagede det. Men efter vi havde talt, spurgt Ghita om jeg var klar til at prøve det, og det var jeg.
Så rejste vi os op, og hun bad mig om at stille mig et sted op gulvet, som jeg syntes kunne repræsentere, hvor jeg var i livet nu. Så stod jeg der, og vi talte om, hvordan det føltes at være lige her. Et lille tryk på min arm manifesterede den følelse i kroppen. Gjorde den konkret, på en måde. Så blev jeg bedt om både at se fremad og gå hen i mod det, jeg var mest tiltrukket af. Valgmulighederne og retningen opstillede jeg selv - i fuld vågen samtale med hende - men hver gang jeg nåede til et skelsættende punkt - og nogle af disse lå også i fortiden - så mærkede jeg det lille tryk på min arm.

I alt tog denne form for trance nok omkring en halv times tid, men jeg oplevede på ingen måde ikke at være 100 procent til stede. Det var først, da vi var færdige, hvor jeg pludselig blev meget rørt og tårerne begyndte at løbe, at jeg godt kunne fornemme, at vi alligevel havde været inde og røre ved nogle ting, som nok i hverdagen er gemt lidt mere væk end jeg selv er opmærksom på.

Hypnose: Den fulde trance
Efter et par måneder, hvor jeg havde haft mulighed for at tænke de ting, vi havde talt om igennem, mødtes vi igen. Denne gang til en fuld trance. Igen startede sessionen med en samtale om, hvad jeg havde behov for at ændre, og om dette behov havde ændret sig siden sidst.

Herefter blev jeg spurgt, om jeg var klar til at komme i trance, og jeg blev bedt om at lægge mig over på en sofa, hvor det var lidt mere behageligt at ligge afslappet. Så begyndte Ghita stille og roligt at tale. Det var lidt i stil med, hvis man mediterer og faktisk føltes hele trancen meget på samme måde. Jeg skulle koncentrere mig om at slappe af i kroppen, punkt for punkt. Jeg skulle så se en have foran mig, gå ind i haven, ind i huset, ned i kælderen osv. osv. … Jeg var hele tiden ved fuld bevidsthed, men utroligt afslappet.

Lysten til lige at klø mig eller rykke mig lidt rundt eller for den sags skyld sidde lidt mere op, kom forbi ind imellem, men i stedet for straks at reagere på det, gad jeg egentlig ikke, og blev liggende. Det var nok det vildeste, denne trancetilstand bød på. Så ikke noget hokus pokus eller mærkelig magi. Da jeg var allermest afslappet begyndte Ghita at tale til mig om de ting, vi netop havde haft en samtale om. Gentog bekræftelserne om, at der var okay at prøve den nye vej. Den slags. Det føltes meget trygt og rart, og det var næsten helt ærgerligt, da det var overstået og Ghita begyndte at tælle mig ud af trancen igen.

Hypnose er ikke uhyggeligt
Summa summarum … Jeg oplevede ikke noget uhyggeligt, og slet ikke noget angstfremkaldende i at være i hverken den ene eller anden form for trance. Måden, som Ghita praktiserer sin hypnoterapi betyder selvfølgelig også rigtig meget, og kan være varierende fra terapeut til terapeut, men den moderne, tilladende form for hypnose, som det hedder, når man hele tiden er med og giver tilladelse til alt, der sker, var meget betryggende.

Og virkede det så? Ja, det synes jeg. Jeg fik jo ikke et fuldt forløb, som typisk varer 3-6 gange, men i stedet to lidt løsrevne sessioner, men jeg har virkelig fået både en ny bevidsthed om nogle ting med hjem, samt nogle helt konkrete ting, jeg kan arbejde med… Og en lyst til en dag at kaste mig ud i et fuldt forløb, for hypnosen var en virkelig virkningsfuld og samtidig behagelig oplevelse.