Hvor langt har du gået i dag?
Annonce
Træning og kost

Hvor langt har du gået i dag?

23. april 2018
af Aller Media
Foto: Hanne Loop, Ladywalk
En voksen person skal gå mindst 10.000 skridt om dagen ifølge Verdenssundhedsorganisationen. Det svarer til ca. 6,8 km for en person på 165 cm. Her får du gode råd til, hvordan du kommer op på de mange skridt hver dag.

3 gode råd til gåturen:

1. Husk at være fleksibel

Dine mål er ikke hugget ud i sten. Visse uger kan du øge antallet af skridt med 1.000 pr. dag, andre uger kan du bestemme dig for at tage den med ro. Nogle uger indser du måske, at dit mål var lige vel ambitiøst, og at du har brug for at trappe ned. Uanset hvad du vælger, så husk
at fokusere på en langsigtet livsstilsændring. Lav små, gradvise, realistiske forandringer mht., hvor meget du bevæger dig, så forandringen bliver en fast del af dit liv. Det er det bedste og den eneste måde at opnå et varigt vægttab på.

2. Eksperimentér gerne

Eksperimentér gerne med, hvordan du når dine 10.000 skridt/dag, og hvordan du holder motivationen. Måske er det en gåturskammerat, du har brug for, så du motiveres til at komme ud hver dag.

3. Beløn dig selv

Husk at belønne dig selv hver uge, f.eks. for at have øget antallet af skridt eller øget tempoet. Belønningen kan være en middag ude, et biografbesøg, eller at du køber noget godt til dig selv.

Kalorier?

Hvis du går 12.000 skridt om dagen, forbrænder du ca. 600 kalorier, hvis det er en rask powerwalk på 70 minutter. Hvis du går i et kuperet terræn, forbrænder du mere, end hvis du går rundt på kontoret.

Hvor mange skridt?

For at være sund på længere sigt og mindske risikoen for kroniske livsstilssygdomme:
10.000 skridt/dagligt.

For varigt vægttab: 12.000 skridt/dagligt.

For forbedret kondition: Tag 3.000 eller flere af dine daglige skridt i et højere tempo.

Kom med til Ladywalk 2018:

Gør som 44.249 andre kvinder sidste år – kombiner velgørenhed med motion. Deltager du i Ladywalk, støtter du forskning inden for kvindesygdomme. Samtidig får du en superhyggelig aften med god motion. Fra Nakskov i syd til Frederikshavn i nord står 13 byer i år klar med ruter, hvor du enten kan gå 7 eller 12 kilometer – alene, sammen med en veninde eller som del af et hold. I år er der Ladywalk mandag den 28. maj.

LÆS MERE OG TILMELD DIG LADYWALK HER

Læs også