https://imgix.femina.dk/media/ed58941baddf48c987b7034a6ed6be4c.jpg
Træning og kost

Her finder du de vigtigste vitaminer

29. september 2011
af Cecilie Thürmer, Beautyblock.dk
foto: Thinkstock
Få en hurtig oversigt over, hvor i din kost du finder de vigtigste vitaminer.

"Din mad er din medicin" sagde den græske læge Hippokrates ca. 400 år f.kr. Han havde ret og selvom vi egentlig godt ved det kan det indimellem være en jungle at finde rundt i hvilke fødevarer man skal indtage for at holde sig sund, slank og lækker! For hvad er det lige blåbær gør? og er kartofler i det hele taget sunde? Læs med og bliv klogere på vitaminerne!

Cecilie Thürmer,
beautyblock.dk

Blåbær:
Noget af det sundeste du kan spise! Blåbær har intet andet end gode egenskaber i sig, hvorfor du rundhåndet kan drysse dem i salaten, tage dem med i madpakken eller bruge dem som aftensnack.

Hvorfor? Blåbær indeholder store mængder C-vitamin, har en god indvirkning på hjerte-kar-systemet, beskytter mod kræft og holder sågar maven flad hvis du spiser nok af dem.

Ananas:
Mmm, der er intet som en god pina colada med en frisk skive ananas i! Men det er nok ikke pina colada du skal indtage hvis du vil have ananasfrugtens gode egenskaber.

Hvorfor?
Ananas indeholder C-vitamin, sætter fordøjelsen i vejret og er dermed god for forbrændingen, hvis du ønsker et vægttab. Men syren i ananas gør også, at du ikke bare kan kaste dig uhæmmet over dem. Lidt, men godt.

Banan:
Du enten elsker dem eller hader dem. Der er ingen rigtig mellemvej. Bananer smager fortrinligt i nogle retter og gør sig godt som mellemmåltid, men hvor sunde er de?

Hvorfor: Jo, bananer indeholder store mængder magnesium, kalium og B-vitamin, som mindsker stress og giver hurtig energi, men de er også meget fedtholdige, så med mindre du gerne vil tage på skal du træde varsomt. Dog er de formidable til at neutralisere mavesyre.

Snyd dig slank for 249 kr.

Broccoli:
Du er blevet opdraget med, at broccoli er noget af det sundeste du kan sætte tænderne i og det kunne ikke være mere rigtigt. Sorry folks, intet nyt under solen. Broccoli er og bliver godt for dit indre og ydre.

Hvorfor: broccoli indeholder store mængder C-vitamin, beta-caroten og zink og så er den mæt på flere kræftforebyggende stoffer end gennemsnittet af frugter og grøntsager. Men lad være med at koge broccoli alt for længe, så går de sunde indholdsstoffer nemlig tabt.

Kartofler: Der er et utal af muligheder når det handler om at tilberede kartofler, men én ting er sikkert: de er sundest med skrællen på og der er intet bedre end de nye danske. Put dem i salater, på rugbrød, kog dem eller varm dem i ovnen.

Hvorfor: kartofler er kaliumbomber! De skyller overskydende vand ud af kroppen samt styrker celler og muskler, men for at kartoflen skal bibeholde sine gode egenskaber skal de spises med skræl. Og pomfritter og brasede kartofler gælder naturligvis ikke, da de er mere fedtholdige end godt er!

Peberfrugt: De smager godt og kommer i tre, fine farver. Og så er de fortrinlige i både madlavning og som snack.

Hvorfor: peberfrugten har en god kombination af antioxidanter (C + E-vitamin samt betacaroten), som bekæmper frie radikaler, så de ikke kan skade kroppens væv. I sidste ende kan det forebygge kræft. Gå efter peberfrugter med en glat, glinsende skræl.

Persille: en lidt usædvanlig grøntsag at have med på listen, men ikke desto mindre er den meget sund og værd at spise noget mere af hvis man vil bevare et godt helbred.

Hvorfor: persille er rig på C-vitamin og caroten og støtter nyrefunktionen. Førstnævnte mindsker risikoen for hjerteanfald. Hakkes først ved servering for at bevare de gode egenskaber.

Olivenolie: mange er i tvivl om olivenoliens gode egenskaber fordi den bestemt også feder hvis man indtager for meget! Men små mængder er altid godt - og så husk at bruge ekstra jomfru olivenolie, som stammer fra første koldpresning og dermed er sundere og mere letfordøjelig.

Hvorfor: syren i olivenolie regulerer rent faktisk kolesterolbalancen og forebygger åreforkalkninger og hjertesygdomme. Cellerne beskyttes af E-vitaminet.

Kilde: Helsenyt.dk

Læs også