Træning og kost
11. juli 2014

”Forskningen er jo betalt af lægemiddelindustrien”

Vi blev begge tavse et øjeblik. Sygeplejersken på onkologisk afdeling på Rigshospitalet sagde det i en snak om supplerende behandling. Snakken havde vi efter mødet med lægen, som ikke kan anbefale anden behandling end stråler og kemo. Læs Tine Grandjeans hospitalshistorie.
Af: Kost- og ernæringsterapeut Tine Grandjean
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2014/juli/hopeprim.jpg

foto: All Over

Jeg var på Riget med min ven i dag. Han skulle have opfølgende undersøgelse efter 30 strålebehandlinger i mund og hals og 2 måneders opheling. Nu skulle de undersøge, om behandlingen havde virket på kræftsvulsten. Om ophelingen var positiv. Om der var spor af metastaser.

De fandt ingen spor af noget, der ikke skulle være der: Derfor er der grund til optimisme for min ven. Samtalen på gangen med sygeplejersken efterfølgende gav dog mere end rigeligt stof til eftertanke.

OM TINE GRANDJEAN

Tine har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i 18 år.

Er uddannet Ernæringsterapeut, Professionsbachelor i ernæring, Kerneterapeut og løbende kurser ved DET, Skolen for psykosomatik og CET.

Har de seneste 9 år arbejdet som ernæringsterapeut med behandling af sygdomme og ubalancer.

Medlem af:
Danske Ernæringsterapeuter (DET), Dansk Selskab for spiseforstyrrelser (DSS),
Samt Registreret Alternativ Behandler (RAB)

Se mere om Tine på hendes hjemmeside Sundmedmad.dk

KØB TINE GRANDJEANS BOG: ELSK MADEN

Pris: 149,95

Se mere her

Komplementær behandling
Parallelt med stråling har min ven gjort flere "alternative" tiltag: Akupunktur, antioxidanter, kostforandringer, C-vitamin-indsprøjtninger, kosttilskud, egen sondemad m.m. Lægerne har ikke på noget tidspunkt været positive. F.eks. fraråder de patienter antioxidanter - med henvisning til evidens, der peger på mindsket effekt af strålebehandling.

I litteraturen findes dog større evidens FOR end IMOD antioxidanters positiv virkning på cellerne (og behandlingsforløbet) - og at de i øvrigt ikke hindrer strålerne i at virke, som lægerne STADIG hævder med henvisning til en for længst modbevist rapport.

Videnskaben er ingen skudsikker vest
Lægen ved mødet i dag var glat som en ål. Snoede sig ud af spørgsmål om akupunktur og intravenøs C-vitamin. Hun vil ikke bringe patienters erfaringer videre til andre patienter. Presset på sine standpunkter hævdede hun at holde sig til videnskaben.

Men videnskaben findes alle steder i verden og livet, og der er f.eks. klar evidens for, at akupunktur hjælper. Der er evidens for C- vitaminindsprøjtninger, for antioxidanter, for kostforandringer. Men denne læge (og lægen som stand) har valgt SIN videnskab.

Lægen skal selvfølgelig ikke ukritisk henvise til hvad som helst. Men for den patient, som er i smerte og sygdom, kan erfaringer fra mange andre patienter være yderst værdifuldt, måske ligefrem livreddende. (Statistik for dødelighed ved kræftbehandling i Danmark er blandt den højeste i verden)

Lægen vælger dog at ikke viderebringe andres erfaringer. Lægens svar efter endt sygehusbehandling er altid: Vi kan ikke gøre mere. Du må bare vente og håbe, at det bliver bedre. Det er ingen hjælp eller opmuntring.

Komplementær behandling kan ikke give garantier. Men det er der heller ikke i lægens behandling. Tusindvis af behandlede patienter dør hvert år af deres sygdom, behandling, bivirkninger og medicin.

Sygeplejersken ...
Vi fandt en lille åbning på Riget Den er lille, og den har til huse i enkelte mennesker, men den er der!
Efter lægeundersøgelse og samtale, fik min ven og jeg en god snak med sygeplejersken. Hun var lyttende, ærlig og positiv. Min ven og jeg henviser til al den evidens, der jo er for mange andre metoder end kemo og stråler.

Min ven nævner diskussionen, han havde med tidligere læge/sygeplejerske (under stråleforløbet). Fortæller om de mange siders kildehenvisninger, som viser antioxidanters betydning. En stærk evidens for antioxidanternes vigtighed. Jeg nævner den store uenighed, der er i videnskabens verden om valg af behandlingsevidens - OGSÅ mellem læger. Nævner at lægen ALTID vælger HVILKEN evidens, man vil læne sig op af - på sygehus eller i lokalbehandling.

Lægen vælger sin videnskab
Så er det sygeplejersken siger det. "Forskningen er jo betalt af lægemiddelindustrien" og hun anerkender (med et nik mod lægens kontor), at lægen vælger sin videnskab. Tanken strejfer noget med penge og mennesker.

Tid, tid og atter tid, men har den dødssyge patient tid?
Hun taler om den tid der behøves for, at det bliver anderledes. Hun taler ikke om modstanden hos lægen som fornuftig/rationel, men henviser igen og igen til, at forandringer tager tid. En stille anerkendelse af, at behandlingsmulighederne er langt større end de nu anvendte (læge)metoder.

Tid til at turde
Men lægen skal have tid til at (turde) være nysgerrig og åben for de mange erfaringer, som tusindvis af patienter gør sig. Tid til at anerkende, at videnskaben ikke er en ensartet størrelse. Ikke altid viser virkeligheden. Virkeligheden afspejler altid mennesket/systemet, der fremstiller den, og mennesket/samfundet, der opfatter den.

Vi må jo se positivt på det, og være begejstrede for, at det bliver sagt åbent på hospitalet. Det er jo, trods alt første skridt mod forandringer. At barriererne - for at skabe det bedste for PATIENTEN - at de italesættes. Vi skal tale om det igen og igen. Med læger og sygeplejersker.

Den oplyste og insisterende patient
Jeg beundrer min ven for at være den professionelle patient. Ikke bare arrangerer han sig med alt, hvad han føler nødvendigt for sit liv og sit håb. Han insisterer også på at bringe sine erfaringer til lægen. Insisterer på et vedkommende svar fra lægen. Han er vandets kraft, som nødvendigvis skaber forandringer med sin ubønhørlige strøm. Han trækker sig tilbage, men kommer hele tiden frem igen - i fuld styrke. Han er den insisterende patient, der ikke kun vil overleve. Han kæmper for at andre patienter på hospitalet og i lægebehandlingssystemet bliver mødt med mere åbenhed og større respekt. Vil blive mødt med muligheder og handleveje - OGSÅ der, hvor kemo eller stråler ikke kan mere. Vil blive mødt med muligheder for lindring og heling af de mange bivirkninger, som disse behandlinger giver.

Vær en del af bevægelsen
MEN i dag sagde hun det, på Rigshospitalet. "Forskning betales af medicinalindustrien". Og hun anerkendte, at forskningen ikke er konsistent og at lægen altid vælger sin evidens.

Så ér du patient, bliver du patient: vær nysgerrig, søg flere steder, find anbefalede behandlinger. Mærk, hvad der føles rigtigt i dig og fortæl altid lægerne om din komplementære behandling. Det er sådan udvikling foregår. Det er patienterne, der skal flytte lægerne. Det kommer medicinalindustrien aldrig til. Det ville blive dens død.

Længere vipper? Køb dig til dem i SHOPPEN!

Læs mere om:

Læs også