https://imgix.femina.dk/media/eee54cec8d1345499314204c60074a40.jpg
Træning og kost

En flødebolle = mange timer i fitnesscentret

23. februar 2011
af Maria Christensen
Jeg må tilstå, at der nok er røget en flødebolle ned i ny og næ, og det har givet bagslag i fitnesscentret

Jeg har tabt 4 kilo! Det lyder måske ikke af meget, men med min slatne rygrad, er det faktisk utroligt.

Jeg må nok indrømme, at i hele det her slankeprojekt, har jeg nok været min egen værste fjende. Jeg har ikke altid kunnet se det lækre i en hel salat fuld af diverse grøntsager, når jeg bare havde lyst til pizza, og som billedet viser, har en flødebolle i ny og næ fået lov at komme med hjem til mig.

Og jo, den smagte jo godt, men da jeg så senere stod nede i fitnesscentret og sled på kondicyklen, kunne jeg jo regne ud, at jeg skulle stå der rigtig længe for at slide flødebollen af mine inderlår igen. Så var det lige pludselig knap så sjovt.

Jeg syntes stadig, det er hårdt, og jeg er endnu ikke nået til det punkt, hvor motion er noget, jeg ikke kan leve uden. Bikinien sidder heller ikke som den skal endnu, men jeg trøster mig med, at der heldigvis er et stykke tid, til det er sommer.

Jeg holder modet oppe, og så har jeg hængt et gammelt billede af mig selv i bikini op, som en lille reminder om, hvordan jeg IKKE vil se ud til sommer, så jeg satser på, det går endnu mere fremad de næste par uger:)

Maria

Om Maria
Pædagogstuderende, 29 år, 179 cm og 85 kilo. Mor til en datter på 7 år.


Om projektet
FEMINAs slankeblogger Maria Christensen har kastet sig ud i at tabe 5 kilo. Som hjælp har hun fået et medlemskab af Slankedoktor.dk, hvor hun bl.a. får vejledning fra professionelle diætister samt gode råd om alt fra bmi-tal og kilojoule til den optimale kost og motion.

Læs Marias tidligere blogindlæg her

Relevante links

https://imgix.femina.dk/legacy/media/websites/femina-dot-dk/website/skoen-og-sund/slank/kaalsuppeopskrift/renee-toft-simon-kopi-3.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/c163d5668ca14e3dbd0e356adda09452.jpg
Renees kål-
suppekur
hvad der virker
Slankekur: Se Køb i femina-
shoppen.dk

Læs også