Træning og kost

Elizabeth Taylor

af Astrolog Lejla Lindholm Christensen 26. marts 2011
foto: All Over
Den evigt smukke Elizabeth Taylor har nået mere i sit liv end de fleste andre kvinder.

Hun har været gift otte gange, født fire børn og indspillet næsten 60 film.Men hun er også speciel ved, at hun er en verdensberømthed, som har været meget syg, og meget fordrukken. Hun har både drukket, taget mange medikamenter og været i Neptuns tågedis i mange år. Elisabeth Taylor har været indlagt omkring 50 gange og været igennem næsten 30 operationer!

Elizabeth Taylor er født i Fiskens tegn, med Solen i en opposition til Neptun. Dette skaber en helt speciel fantasifuld natur hos hende, som næsten kunne kaldes for overnaturlig.Hun er en af de smukkeste kvinder i verden og ordet "billedskøn" kunne være et af aspektets betydning. Samtidig kan aspektets negative side desværre også vise, at hun fra ganske lille oplever "offerrollen". Med planeterne Venus og Uranus sammen i Vædderens tegn ses en tendens til et liv højspænding, og et kærlighedsliv, som er fuld af uro og overraskelser.Eftersom hun skal skabe roller på film, med efterfølgende succes, bliver hun også tvunget til at spille roller i sin fritid. Den virkelighedsfjerne dagligdag har med tiden skabt den offerrolle, som forårsager hendes mange illusioner og skavanker.Da hun var 23 år fødte hun sin første søn ved et kejsersnit. Som 25-årig fødte hun sin anden søn, også ved et kejsersnit.I 1957, da datteren blev født, før tiden, var det også ved kejsersnit.Planeten som bl.a. symboliserer operationer er Mars. Og Mars står i en konjunktion med Neptun og en opposition til Solen. Det kan indikere, at der har været noget ganske særligt omkring Mars, som er Elisabets lære her på Jorden. Måske til at lære at sætte grænser, som jo netop er Fiskenes store lektie. Hvis man ikke formår det, ja så kan det give en indre energi af aggressiv indadvendthed i forhold til handlinger som ikke bliver ført ud I livet, og så kan det komme til en operation.Mars symboliserer også mænd, og det maskuline, og hvor Elisabeth så i stedet har lagt sin Mars-energi, ved f.eks. at lede dem handle. Og ved at lade andre handle for sig, har hun dermed lagt ansvaret fra sig, og har påvirket sin krop derved.

Når man kigger i et horoskop efter alkohol og pillemisbrug, så er Neptun den planet, som har med "tåger" at gøre. Neptun skaber ved et misbrug en anden virkelighed. Planeten Neptun befinder sig i horoskopet i en opposition til hendes Sol, som er hendes vitalitet, ego og livskraft. Neptun står bl.a. for slør, tåge, illusioner, medicin, alkohol, allergier, mv. som har præget udviklingen i Elizabeths liv.Man kan på en måde sige, at Elizabeth har været utrolig overfølsom overfor livets påvirkning.Elizabeth en evig kamp med trangen til misbrug af tabletter og alkohol, og hendes svingende vægtproblemer har været meget store. Jupiter står i Jomfruens tegn, og i en opposition til Merkur i Fisk. Når Jupiter, som er den største af planeterne i vort solsystem, står i et aspekt til 'en af de personlige planeter, ja så kan det give et svingende vægtforhold.Som hendes læge gennem 10 år, Michael Roth, engang sagde: Mrs. Taylors symptomer, overvægten, m.m. er fysiske, men det hele kan føres tilbage til en manglende psykisk harmoni.