Du bestemmer, hvad du putter i munden!
foto: Privat og All Over
OM TINE GRANDJEAN
Tine har arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i 18 år.
Er uddannet Ernæringsterapeut, Professionsbachelor i ernæring, Kerneterapeut og løbende kurser ved DET, Skolen for psykosomatik og CET.
Har de seneste 9 år arbejdet som ernæringsterapeut med behandling af sygdomme og ubalancer.
Medlem af:
Danske Ernæringsterapeuter (DET), Dansk Selskab for spiseforstyrrelser (DSS),
Samt Registreret Alternativ Behandler (RAB)
Se mere om Tine på hendes hjemmeside Sundmedmad.dk
KØB TINE GRANDJEANS BOG: ELSK MADEN
Pris: 149,95
Se mere her
Som ernæringsterapeut arbejder jeg til tider med at udelukke mulige provokerende fødevarer fra kosten eller stop for slik og kage. Det anerkendes ikke altid i det offentlige rum. Hvis ikke lægen har stemplet blåt, så er det nok ikke sandt.
Hysterisk hypokonder ...
Kan du mærke hvad der føles godt i dig! Så hold fast i det!
Nogle har en udfordring med at leve uden fx mælk. De savner det, eller det er svært at være social. Cafe latte, ost, desserter flyder alle vegne, og det er svært at skuffe nogle. Selv når de mærker velvære og mindre sygdom, er det svært at gå i mod strømmen.
De har dårlig samvittighed over at medbringe eget brød, at sige nej til kage eller slik. Mange mødes med skepsis og måske endda fordømmelse. De stemples som enten frelste, kedelige eller fanatiske. Eller endnu værre, hypokondere, hysteriske eller bare uintelligente. Det er en trist retning i et civiliseret land.
TEST: Hvordan opfatter andre dig?
Retten til at sige "nej tak"
Det er rigtig ærgerligt at et menneske som for eksempel har lidt af voldsomme mavesmerter, forstoppelse og har været tynget af træthed, mødes med modstand og himmelvendte øjne, fordi de undgår nogle fødevarer. Børneinstitutioner nægter at følge forældres ønske om fx minus mælk. De har ret til at sige nej til at specialfremstille diæter.
Men har de ret til at ignorere forældres ønske om "minus drikkemælk", minus farvestoffer eller minus gluten hvis forældrene selv medbringer mad? Jeg vil mene absolut nej!!
Men mange institutioner nægter det, med mindre der foreligger en lægeerklæring. Jeg har været på kursus med en del køkkenpersonale. De synes, at forældre, der stiller krav til børnenes mad, er latterlige, og at børnene er nogle stakler. Det er nedladende og uambitiøst at negligere forældres observationer om kost og sygdom.
Det er en kæmpe fejltagelse at tro, at lægen, der har læst medicin og ikke sundhed eller ernæring (og betales af medicinindustrien), er et orakel, der ved, hvad du eller dit barn har godt af at spise.
Hvad styrer dine beslutninger?
Vores samfund er fyldt med normer, som det forventes at vi følger. Men normerne er kulturelle og skabt af markedskræfter. For eksempel er det af hensyn til industrien, at der må bruges sprøjtemidler på vores råvare. Det er af hensyn til industrien, at der stadig er plastblødgørere i fødevareemballage, hormonforstyrrende stoffer i hudpleje og så videre. (Det er af hensyn til ønsket om økonomisk vækst, at vi skal arbejde mere og mere intensivt).
Nu har vi skabt et samfund, hvor vi end ikke kan bestemme, hvad vi selv putter i munden. Det er svært at mærke egne naturlige behov i det kulturelle bombardement af reklamer, kampagner, omgangsformer og misbilligelse fra "sundhedspersonale". Svært at mærke egne behov og træffe egne beslutninger fordi vi selv og vores børn lever vores liv i offentlige rum.
Hvis vi spiser sundt og alsidigt, så får vi nok siger de lærde. Hvis du køber vitaminpiller, så er det pengene ud af vinduet. Vi kan tåle alt, medmindre lægens blodprøve viser noget andet. Men en hel masse mennesker falder udenfor normerne. De slås med virkeligheden.
Kæmp for retten til selv at vælge
Jeg håber, vi får lov til at spise, som vi føler, det er bedst. At vi mødes i respekt for det vi mærker i os. Selvom lægen ikke kan anerkende det. Læger har trods aldrig på noget tidspunkt haft den fulde sandhed.
Kæmp for retten til selv at vælge, hvad du putter i munden. Tro på det, din krop fortæller dig. Det er intelligensen i menneskekroppen, der ført os gennem mange tusinde år på jorden. I naturen. Og vi har levet på en væsentlig anderledes måde, end vi har gjort de sidste 100 år.
Vi har stadig meget at lære om kroppen, vi når aldrig at afdække dens kompleksitet fuldstændig. Derfor: Ha' respekt for kroppens fortællinger og nysgerrighed - men ikke blind tillid - til andre menneskers dom … og stol på, at du med dine handlinger kan skabe positive forandringer for dig selv.
Tine har tidligere skrevet bogen Fra barnløs til frugtbar, som handler om hvordan du gennem din kost kan gøre dig mere frugtbar.Pris: 200 kr.
Kr. 199,-
En træningsbog for kvinder der ikke indeholder overambitiøse træningsprogrammer eller maddiæter, men derimod konkrete redskaber til, hvordan man kommer i gang med at løbe efter et program, der passer til den enkelte - og ikke mindst, hvordan man holder fast i en god rutine.