Træning og kost

Drop kosttilskuddet og få naturligt fiskeolie i kosten

af Slankedoktor.dk 20. april 2012
Dæk nemt behovet for fiskeolie og omega-3 i din kost - istedet for at bruge penge på fiskeoliepiller og kosttilskud.

Rigtig mange danskere spiser fiskeoliepiller hver dag for at få dækket deres behov for omega-3, men spørger man chefdiætist hos Slankedoktor, Lisa Bolting, så er det helt unødvendigt."Med alle former for tilskud, så skal man helt overordnet vide, hvorfor man spiser dem, og man skal ikke spise kosttilskuddet, fordi man tror, at man muligvis får for lidt af eksempelvis omega-3. Mange ser det som en let løsning at spise et tilskud, og de har den opfattelse, at de kan læne sig tilbage, for nu har de gjort noget", siger Lisa Bolting til Alive.dk og fortsætter:"Men det er altså en misforståelse, at det er nødvendigt for sunde og raske personer at spise fiskeoliepiller. Jeg vil altid foretrække, at man i stedet for at spise fiskeoliepiller begynder at sætte sin kost ordentligt sammen, så man får dækket sit daglige behov naturligt gennem kosten", siger hun.

Tab dig med Q Slank

Kæmper du en evig kamp mod de ekstra kilo? Du er langt fra den eneste, og nu kan du med SlankeDoktor få støtte og opbakning fra et af Danmarks største slanke-communities.

Q Slank er et samarbejde mellem Q og SlankeDoktor, og bliver du medlem her får du både personlig diætist og kostplan, Danmarks bedste kalorieberegner og adgang til over 5000 opskrifter online.

Vil du møde nye bekendtskaber samtidig med du smider de overflødige kilo? Så bliv medlem af Q Slank nu ved at klikke her

Drop fiskisoliepillerne og spis fisk i løbet af ugen

Ifølge de officielle anbefalinger skal man spise en portion fisk to til tre gange i løbet af en uge, men hvis det ikke lige passer ind i planerne for ugens aftensmad, at der skal være fisk på menuen så mange aftener, er der også en alternativ måde at få dækket sit behov for omega-3, lyder rådet fra Lisa Bolting.Læs også: Værd at vide om dit vægttab"Hvis man hver dag spiser et halvt stykke rugbrød med mindst 30 gram fed fisk, som laks, makrel eller sild, og spiser fisk til aftensmad en enkelt gang om ugen, så har man fået dækket sit normale behov for omega-3", siger hun og forklarer, at eksempelvis en dåse makrel i tomat er en helt fin form for fiskepålæg til den daglige rugbrødsmad. Derudover kan man sørge for at have rapsolie som en fast ingrediens i køkkenet, da rapsolie også er rig på omega-3.

Fiskeoliepiller mod leddegigt og hjertekarsygdomme

Der er dog nogle enkelte undtagelser, der betyder, at man godt kan vælge at spise fiskeoliepiller frem for at få det gennem kosten."Hvis man virkelig ikke kan lide fisk, eller hvis man er allergisk overfor fisk, så er fiskeoliepiller et godt alternativ. Og så er der visse sygdomme, som eksempelvis leddegigt og hjertekarsygdomme, som fiskeoliepillerne kan hjælpe på. Men hvis man er et helt almindeligt menneske uden nogle skavanker, så kan man uden problemer få dækket sit daglige behov for omega-3 gennem sin kost", siger Lisa Bolting.Læs også: Så længe er du om at fordøje madenLæs også : Få styr på dine portioner