Drømme bryster - Sådan vælger du de rigtige brystimplantater
foto: shutterstock
Nye bryster - her er hvad du bør tænke på
Overvejer du at få nye bryster, bør du først sætte dig grundigt ind i området. Udviklingen indenfor brystforstørrende operationer er stor og sker løbende, og i takt med udviklingen forbedres også implantattyperne. En ny undersøgelse foretaget af Megafon for privathospitalet Citadellkliniken, som er populær blandt danskerne, viser fx at 2 ud af 5 danskere antager, at brystimplanter skal udskiftes hvert 10. år. Dette er en helt forældet antagelse.
"Tidligere da man brugte flydende silikone- og saltvandsimplantater skulle de skiftes ca. hvert 10. år, men i takt med den store udvikling på området har vi i over 15 år arbejdet med og ligeledes anbefalet skærefaste brystimplantater, der indeholder en skærefast silikone gel. Disse implantater har som udgangspunkt ingen udløbsdato og skal altså ikke udskiftes hvert 10 år", udtaler speciallæge Jørg Bohn fra Citadellkliniken.
Læs hvilke plastikoperationer der hitter til sommer
Brysterne bør passe til din krop
Når du kommer til din første undersøgelse/konsultation hos plastikkirurgen, er det vigtigt, at du har gjort dig tanker omkring, hvilken type bryster du ønsker: Skal de fx være store, bløde og naturlige eller mere hårde og faste? Du bør desuden vælge en bryststørrelse, der passer til din kropsbygning, så resultatet bliver harmonisk. Da det godt kan være svært at forklare, hvordan ønskebrysterne skal se ud, er det en god idé at kigge rundt på nettet og finde billedreferencer af bryster, man synes er flotte. Eller man kan vælge at finde referencer af bryster, man absolut ikke ønsker sig. Billedreferencerne medbringer man til den første konsultation.
For at opnå et naturligt udseende bør dine nye bryster være dråbeformede, brystvorten skal være lige over midten og der skal være størst volumen i den nederste del af brystet. Der findes mange forskellige implantattyper og producenter - og du kan vælge mellem forskellige grader af blødhed og volumen.
Speciallæge Jörg Bohn forklarer: "Det vigtigste er, at patienten på forhånd har gjort sig nogle indledende og realistiske tanker omkring det endelige resultat. Derefter kigger vi bl.a. på BMI-tal for at vurdere hvilket brystimplantat, der vil passe i forhold til den enkeltes muskelmængde og grad af fedt i underhuden og så gennemgår vi de muligheder og forskellige brystimplantater, der findes på markedet".
Galleri: brystforstørrende operationer i hollywood
Undersøg markedet
Udover valg af implantattype bør du først og fremmest bruge tid på at undersøge markedet og vælge en plastikkirurg, som du føler dig tryg ved og kan tale åbent med, så vil I sammen kunne finde den bedste løsning for dig og din krop. Desuden kan du høre i din omgangskreds om nogle af dine veninder har erfaring på området. Men lad dig endelig ikke forvirre. Mange kan have en mening om brystoperationer, så du bør i sidste ende lytte mest til dig selv og til din plastikkirurgs vurdering/anbefaling.
Skal du have nye bryster, er der altså en del overvejelser at gøre sig, så sørg for at have god tid til at undersøge markedet, inden du kaster dig ud i en brystoperation.