
Træning og kost
5. januar 2026Dette sker i kroppen, når du ligger i planke
Der er mange fordele ved at tage et eller flere minutter i en planke hver dag.
Jerk W. Langer

Core-musklerne spændes og støtter rygsøjlen, mens skuldre, kraveben og skulderblade også arbejder.
Foto: Unsplash
Planken er en genial alt-i-ét-øvelse, som kun tager ét minut. Pas på den klassiske fejl, hvor du hænger i hofterne eller skuldrene.
Her følger fem ting, der sker, når du ligger i planke:
- Planken styrker din core, altså musklerne, som støtter rygsøjlen, især transversus-musklen. Også muskelgrupperne omkring skuldre, kraveben og skulderblade er involveret. Det forbedrer kroppens holdning og kan reducere risikoen for og sværhedsgraden af rygsmerter.
- Pulsen stiger ret momentant og giver en akut træning af hjertekarsystemet. Den isometriske muskelaktivitet, hvor musklen spændes uden at blive kortere, forbedrer hjertets pumpefunktion og blodkarrenes evne til at udvide sig efter behov. Det er blandt andet nyttigt for blodtrykket.
- Proprioceptorer er celler, der registrerer, hvordan kroppen er placeret i rummet. De aktiveres af øvelsen og forbedrer balancen samt den rumlig orientering og koordinationsevne. Det modvirker risikoen for at falde, ikke mindst hos ældre.
- De spændte muskler trækker i knoglerne og stimulerer de knogleopbyggende osteoblast-celler til at danne nyt knoglevæv og øge vævets tæthed. Det er med til at reducere risikoen for osteoporose.
- Øvelsen aktiverer den præfrontale cortex, som er den overordnede del af hjernen. Det øger din mentale fokus, hukommelse og evne til at styre impulser såsom stress og vrede.
Se også

Træning og kost
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Kærlighed og sex
Signe og Jacob gik alternativt til værks, da Signe efter 18 år sammen ville prøve noget nyt

Brevkasse
Jeg vil gerne begynde at date igen. Men jeg ved, at min “markedsværdi” er lav

Liv
