Træning og kost
31. oktober 2011

Derfor skal du prioritere søvnen

Kvinder stresser i fritiden, og de er dårligere til at værne om nattesøvnen.
Af: Redaktionen, Newsdesk, Aller Media
https://imgix.femina.dk/media/1ed44887dc6b42f38306c4ca03d2d9a8.jpg

Foto: All Over Press

Det kan være svært at komme i seng i god tid om aftenen, og det betyder ofte, at man er træt den efterfølgende dag. Kvinder skal gerne have syv timers søvn om natten - faktisk helst otte.

Det siger søvneksperten Mikael Rasmussen til Oestrogen.dk. Han forklarer, at kvinder ofte har problemer med at sove, fordi de er mere belastede end mænd i det daglige.

- Forsøg viser, at når man måler stresshormoner i henholdsvis kvinder og mænd, når de forlader deres arbejdsplads for at tage hjem, stiger den hos kvinder og falder hos mænd. Det er jo ret interessant, og siger lidt om, hvorfor næsten dobbelt så mange kvinder som mænd har problemer med søvn og stress. Kvinder er generelt dårligere til at værne om deres søvn. De tilsidesætter ofte deres egne behov for at tilfredsstille andres eksempelvis mandens eller børnenes. Og det er virkelig en skidt strategi, der i sidste ende koster og kan have store konsekvenser for både deres helbred og deres psykiske velbefindende, siger Mikael Rasmussen, der er fra Center for Stress og Trivsel.

Bliv slank på
2 minutter

For lidt søvn påvirker hurtigt
Kvinders søvn kan faktisk påvirkes af menstruationscyklussen, graviditet og overgangsalderen.

Og der skal ikke meget til, før dårlig søvn påvirker din hverdag. Efter en uge med to timers søvn for lidt hver nat, kan man måle en halvering i forhold til din præstationsevne.

- Det er derfor vanvittig vigtigt, at kvinder tager deres søvn alvorligt og skaber rum til at restituere sig. Man kan ikke slukke for sig selv og sove på to minutter. Det kræver godt tid at geare ned - og det gør man altså ikke ved eksempelvis at tage arbejde eller sin computer med ind i seng, siger Mikael Rasmussen.

Læ også: 7 tegn på at du mangler søvn

Læs også: Guide til god søvn

Test dig selv: Er du A- eller B-menneske?

Læs også