Træning og kost
22. juli 2011

Derfor burde du have droppet aftenkaffen

Selvom du let kan sove efter aftenkaffen, påvirker den alligevel din søvn, siger ekspert
Af: Mia Qvist Scheelsbeck, Alive.dk
https://imgix.femina.dk/media/20a2c4a9e369455599b5a766cdb1e579.jpg

Foto: All Over Press

I mange danske hjem bliver der lavet en kande kaffe efter middagsmaden, for langt de fleste kan nemlig ikke mærke til, at koffein påvirker deres søvnkvalitet.

Men ifølge Mikael Rasmussen, der er søvnekspert ved Center for Stress og Trivsel, bliver alles søvn påvirket af koffein - vi kan bare ikke nødvendigvis mærke til det.

- Kaffe er en søvntyv af rang. Koffein har en halveringstid på otte timer, og koffein påvirker i dén grad søvnen, siger Mikael Rasmussen til Alive.dk.

Søvnkvaliteten bliver dårligere
Han henviser til undersøgelser, der har vist, at personer, der drikker kaffe, får en dårligere søvn. Det er målt i scannere, hvor man kunne se, hvordan koffeinen påvirkede de forskellige søvnstadier.

- Vi har selvfølgelig forskellig følsomhed over for koffein. Men din søvnkvalitet bliver dårligere, og du vil typisk ikke lægge mærke til det. Men hvis du en dag stopper med at drikke kaffe om aftenen, vil du kunne mærke, at din søvn bliver bedre, mener Mikael Rasmussen.

Han siger, at det samme er tilfældet med alkohol. Her føler man også, at man falder hurtigt i søvn og måske endda kan sove længe - men søvnkvaliteten er stadig dårligere.

Har du i øvrigt et stort behov for kaffe gennem hele dagen, kan det være et tegn på, at du lider af søvnunderskud.

Læs på Femina.dk om kaffe kan hindre dit vægttab

Eller læs på Oestrogen.dk om kaffe fjerner smerter

Læs også