Træning og kost
28. juli 2014

De 10 dårligste slankeråd

Der findes uendeligt mange råd til dig, der gerne vil tabe dig. Nogle gode, nogle knap så gode – og nogle direkte ubrugelige. Men alligevel bliver de stadig brugt. – Måske også af dig selv? Tjek her listen over 10 af de værste …
Af: Malene Fich weischer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/august/wrong-diets-prim.jpg

foto: All Over

1. Fedt i maden gør dig tyk
Hvorfor holder det ikke:
Rådet holder ikke, fordi det langt fra er så simpelt. Det fedt, der findes i f.eks chips, kager og fastfood er en dårlig form for fedt, som øger dit kolesteroltal. Men der findes også godt fedt, som f.eks dét, der er i nødder, avocado og laks. Det er rigtigt sundt for dig, og parret med en god og alsidig kost kan det gode fedt faktisk hjælpe dig med at holde vægten nede, siger den amerikanske ernæringsekspert Tricia Psota til websitet Prevention.com

2. Drop de små snacks, hvis du vil tabe dig
Hvorfor holder det ikke:
Rådet holder ikke, fordi det faktisk er en rigtig god ide med små snacks i løbet af dagen, når du gerne vil tabe dig. Det er med til at holde dit blodsukker ved lige og forhindrer dig i at kaste dig over alt for store portioner, når du spiser de større måltider. Men det skal selvfølgelig ikke være chips og chokolade, du snacker med - men derimod nødder, bananer, yoghurt og frugt.

3. En kalorie er en kalorie - og alle kalorier feder
Hvorfor holder det ikke:
Der er stor forskel på kalorier. Det handler meget om, hvilken type kalorier, der er tale om, hvornår du spiser det og hvilken form, din krop er i, fortæller personlig træner Mike Clancy, og fortsætter: 50 kalorier fra et æble er langt bedre for kroppen - og feder mindre - end 50 kalorier fra f.eks en ostekage.

4. Drop kulhydraterne
Hvorfor holder det ikke:
Ifølge sundhedseksperten Chrissy Carroll bliver forskningen i kulhydrater ofte fejlfortolket. For det er ganske rigtigt, at forskningen viser at du skal begrænse dit indtag af kulhydrater i form af hvidt brød, hvidt pasta og den slags, men der er ikke noget i forskningen der antyder, at fuldkornsprodukter, f.eks. fuldkornspasta modvirker dit vægttab.

5. Hold dig til proteinerne
Hvorfor holder det ikke:
Mange nye slankekure tager udgangspunkt i en meget proteinspækket kost, men det holder ikke, fortæller sundhedseksperten Rania Batayneh. Kroppen har brug for en kost, som består af protein, kulhydrat og fedt. Hvis du udelukkende spiser protein, så får din krop ikke nok fibre og må også undvære en række antioxydanter, som kulhydraterne ellers leverer.

Ødelægger dine vaner dit vægttab - uden du er klar over det? Test dig selv her

6. Tab dig med de glutenfri produkter
Hvorfor holder det ikke:
Der er ifølge de amerikanske eksperter ikke noget, der tyder på, at gluten påvirker din vægt. Problemet ligger snarere i at for mange vælger de helt hvide typer mel frem for dem med fuldkorn. Men om der er gluten i eller ej spiller ingen rolle for vægttabet.

7. Du forbrænder mere, når du har tom mave
Hvorfor holder det ikke:
Problemet med at træne på en tom mave er, at når der ikke er noget i maven, som kroppen kan hente sin energi fra, så begynder den i stedet at tære på muskelmassen. Sørg i stedet for som minimum at spise noget frugt som f.eks banan, fersken eller mango og suppler gerne med et lille stykke mørk chokolade, lyder rådet fra eksperterne.

8. Vær på kur i hverdagene - giv slip i weekenden
Hvorfor holder det ikke:
I weekenden sker det ofte, at vi sover mere, motionerer mindre, drikker mere alkohol og spiser større portioner. Så holder vi vores kur hele ugen igennem har vi sikkert tabt et kilo, når vi når til fredag - men det kilo kommer hurtigt tilbage, hvis ikke du også holder din diæt i weekenden.

9. Hold dig væk fra junkfood og slik
Hvorfor holder det ikke:
Hvis du aldrig nogensinde får lov til at spise en pizza eller glæde dig over et stykke chokolade, så bliver det simpelthen for tungt at være på kur. Det betyder, at sandsynligheden for at du enten dropper kuren helt eller ryger på et ordentligt ædegilde med jævne mellemrum er langt større, end hvis du indimellem giver dig selv lov. Så længe det ikke er hver dag, du "lige giver dig selv lov".

10. Spis så få kalorier som muligt
Hvorfor holder det ikke:
Ifølge Chrissy Carrol, så er det nok det værste råd nogensinde. For hvis kroppen ikke får nok næring, så tror den, at den sulter og som resultat nedsætter den sin forbrænding. Prøv i stedet at skære omkring 500 kalorier af din almindelige daglige kost og begynd at motionere. Så vil du næsten med garanti tabe omkring et halvt kilo om ugen.

Se endnu flere dårlige slanketips på Prevention.com, som har samlet en lang række af de værste

Læs mere om:

Læs også