Cancer: Gå en tur i kampen mod underlivskræft
Foto: PR
En halv million kvinder rammes hvert eneste år. Over halvdelen af dem overlever ikke sygdommen, og i samtlige tilfælde er det - som det altid er, når det er kræft og anden alvorlig sygdom, der rammer - ikke kun den syge, der rammes. Det er hele familien.
Om underlivskræft - på verdensplan
• 493.000 nye tilfælde af livmoderhalskræft og 273.000 dødsfald om året
• 199.000 nye tilfælde af livmoderkræft og 50.000 dødsfald om året
• 204.000 nye tilfælde af æggestokkræft og 125.000 dødsfald om året
• samt 45.000 tilfælde af vulvacancer og andre mindre kræftformer om året
Støt op om kræftramte familierGlobeathon er også for alle og afholdes i over 80 lande verden over for at skabe opmærksomhed på underlivskræft. Søndag den 14. september 2014 går kræftoverlevere, deres pårørende, sundhedsprofessionelle og andre interesserede nemlig en tur i København for at vise deres solidaritet med de millioner af kvinder og familier verden over, der er påvirket af underlivskræft - og du er velkommen.
"Når man rammes af en alvorlig sygdom som underlivskræft, er det ikke kun kvinden, der rammes. Også partner og familie får en ny virkelighed at forholde sig til. Heldigvis kan mange kvinder hjælpes, men det et sygdomsområde, som savner opmærksomhed, og her er Globeathon en alletiders mulighed for at støtte op om sagen," fortæller Birthe Lemley, formand for Kræft I Underlivet (KIU), der er en landsdækkende forening, som hjælper og støtter kvinder, der har eller har haft kræft i underlivet samt deres pårørende.
Globeathon: Det er her, det sker
Det er på søndag, det er kl 13, og det er på Københavns Rådhus, hvor landets førende eksperter svarer på spørgsmål og holder oplæg, inden der tankes op med de berømte rådhuspandekager og noget vand.
Kl. 14.30 begynder gåturene, og der er ingen undskyldning for at blive hjemme, i hvert fald ikke turenes varighed, for du kan vælge mellem den korte udgave på et kvarter … og den dobbelt så lange. Tilmelding ikke nødvendig. Rigtig god, meningsfuld gåtur.
Globeathon er en verdensomspændende kampagne, som sætter fokus på forebyggelse og tidlig opsporing af underlivskræft.
Læs mere på https://www.facebook.com/Globeathon og www.globeathon.com