Træning og kost
13. maj 2014

Boost din energi

Sov nok, spis rigtigt, dyrk motion. Det er nogle af de vigtigste ingredienser i en hverdag med energi og et liv uden stress. Og du KAN faktisk spise dig til mere overskud i hverdagen. Læs med her.
Af: af Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/maj/noedderqprim.jpg

Foto: Shutterstock

Træt, udmattet og uden energi til at komme igennem arbejdet og alle pligterne. Selv om du kaster dig over kaffe nummer fem for at rette op på trætheden, er det nu nok ikke koffein, du trænger til. Mere sandsynligt er det, at du har brug for dén energi, du kan få af at spise den rigtige mad med de rette vitaminer og mineraler, skriver www.kk.no.

Nødder … indeholder både aminosyrer, magnesium og selen og er en rigtig god kilde til energi. En håndfuld nødder er det ideelle mellemmåltid, når du er gået flad på batterierne. Oven i hatten viser undersøgelser faktisk, at folk, der spiser nødder, er sundere og har lavere risiko for at blive ramt af alvorlige sygdomme.

Fisk er fedt … på den gode måde. At spise fisk er den allernemmeste måde at få Omega 3 på. Det er vigtigt for hjertet, og undersøgelser viser endda, at fisk også kan have en positiv indflydelse på humøret. Og så kan du faktisk nøjes med at spise fisk to gange om ugen.

Magert kød … er vigtigt. Det er nemlig proppet med jern og indeholder også aminosyrer og B12, der giver energi og holder krop og hjerne på toppen. Vælg helst de magre kødprodukter eller det hvide kød fra kyllingen. Det indeholde mindre fedt og salt og er derfor sundere.

Fibre … kan du bare ikke undvære. Kvinder skal ha' 25 gram hver eneste dag, og du kan finde fibrene i det gode brød, bønner, linser, frugt og grøntsager.

Du ikke bare booster din sundhed, men du kan også sige goddag til overskuddet igen. God fornøjelse.

Læs meget mere på www.kk.no.

Nå dine mål .. med online hjemmekursus fra SHOPPEN!

Læs mere om:

Læs også