æg
Træning og kost

Æg: Så mange må du spise om dagen

21. april 2017
af Christina Bølling
Foto: Columbus Leth
Æg er sundt, mætter, fylder kroppen med jern og protein, og så er æg genialt at have med på farten. Men skal man passe på med at spise for mange?

Så mange æg må du spise om dagen

Æg er sundt. Eller er det? Man kan godt komme i tvivl, for æg har i mange år været kontroversielt, eftersom de indeholder kolesterol, som vi jo ikke skal have for meget af. Men også der er æg kommet på positivlisten, for du kan nemlig spise to æg om dagen uden at få problemer med kolesteroltallet! Og fordelene ved at spise æg er mange. – Hvis vi bare ser på det praktiske: Æg er lige til at tage med og nemme at spise. Har du et hårdkogtæg med i tasken, får du både noget, der er godt for din krop, OG du undgår samtidig at blive fristet af noget usundt, siger kostekspert og kogebogsforfatter Anne Larsen. Hun udgav sidste år en hel bog kun om æg.
– Æg er fremkommeligt, billigt, og så er det utroligt sundt på grund af det høje jernindhold i blommen. Æggeblommen er fedtholdig, og det har tidligere været den, alle ville undgå og i stedet spise hviden, som var mere mager, men der er også masser af protein i blommen, som er sundt. Især for veganere og folk, der er på slankekur. – Æg er rige på proteiner, populært sagt kroppens byggesten til muskler og knogler. Stofskiftet påvirkes positivt, når du spiser proteinrigt, fordi protein indirekte skruer op for forbrændingen. Når kroppen skal omdanne den mad, vi spiser, til energi, bruger den flere kalorier på at omsætte dét end f.eks. fedt og kulhydrater. – Tilberedningsmæssigt er æg ren magi og lidt af en kemifabrik. Du kan så meget med æg. Både få retter til at hæve, blive luftige, gratinere eller til at emulgere i kolde æggesaucer – æg kan være bløde, hårde spejlede og smilende. Hvis du bare har æg, salt og lidt grønt, er du godt kørende rent på vitaminer, mineraler og næringsstoffer, siger Anne Larsen. "Æg", Anne Larsen, FADLs Forlag LÆS OGSÅ: 6 grøntsager du aldrig bør skrælle
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også