https://imgix.femina.dk/media/4cc33e7a4fd04d84951e93ce2535c958.jpg
Træning og kost

Ånder: Hver femte svensker tror på spøgelser

13. februar 2012
af Mia Qvist Scheelsbeck, Aller Media
Foto: All Over Press
Flere religionsforskere peger på, at den overnaturlige verden har fået en renæssance.

Vores svenske naboer er åbenbart ret åbne over for den alternative verden. En ny undersøgelse har i hvert fald vist, at hver femte svensker tror på, at mennesker kan komme tilbage som genfærd efter døden.

Det viser en undersøgelse, som Sveriges statistik, sifo, har foretaget blandt 1.000 personer for Svenska Dagbladet, skriver dr.dk.
Omkring 20 pct. af svenskerne siger i øvrigt, at de har været i kontakt med eller haft en fornemmelse af at være i kontakt med en afdød.

Tv-programmer øger interessen
I 1998 blev der foretaget en lignende undersøgelse, og her var resultatet, at 17 pct. af de adspurgte troede på, at de døde kommer igen.

En religionsforsker mener, at de mange tv-programmer om den overnaturlige verden er med til at forstærke troen omkring kulturen.

- Mange tv-programmer tager det overnaturlige op og forstærker den tro, som findes i kulturen. Der sker et fald i antallet af deltagere i forskellige kristne ritualer som gudstjenester og konfirmationer, hvilket skaber et tomrum, som baner vej for disse overnaturlige forestillinger, siger Liselotte Frisk, der er professor i religionsvidenskab, til Svenska Dagbladet.

Læs på Femina.dk om, hvad en clairvoyant mener om livet efter døden og spøgelser

Vil du i kontakt med den åndelige verden? Prøv en online clairvoyance med Dorte Felholt for 300 kr.

Læs også