Sundhed
1. marts 2005

Tandpleje

Når dit barn har fået sin første tand, er det på tide at børste tænder.Væn barnet til, at tandbørstning foregår på en særlig måde hver gang. Du kan
Af: Ulla Nielsen

Når dit barn har fået sin første tand, er det på tide at børste tænder.
Væn barnet til, at tandbørstning foregår på en særlig måde hver gang. Du kan for eksempel synge en sang, som barnet vil lære at kende som forvarsel til tandbørstningen. Du skal ikke være voldsom, men hav et godt, fast greb, så du kan komme til. Det er muligt, at barnet skriger sig igennem nogle tandbørstninger, men ved én gang for alle at markere, at tænder skal børstes, beskytter du barnet mod bor og tandudtrækning!
I mange kommuner indkalder børnetandlægerne forældre med småbørn i to-tre års alderen med henblik på at bevare børnenes tænder uden huller. Tænderne skal børstes to gange i døgnet, heraf den ene gang, så de bliver virkeligt grundigt renset. Ellers vil rester af mad og drikke samt visse bakterier i mundhulen danne grobund for plak, som er en forudsætning for caries, dvs. huller i tænderne. Sutteflasker med mælk, saft eller juice er noget af det værste, fordi tænderne på denne måde ligger i blød i sukker eller syre. Natteamning af børn, der har fået tænder, kræver, at tænderne bliver børstet meget godt om dagen, ellers kan ammebarnet få caries.

Læs også:
Skoldkopper
Trøske

Læs også