Annonce
Sundhed
28. oktober 2025

Sundhedsbrevkasse: "Jeg har været igennem et sygdomsforløb, og nu skal jeg genfinde min energi. Men hvordan?"

Hanna Tómasdóttir er osteopat og giver her et råd til en læser, der gerne vi, genfinde energien efter sygdom.
Af: Redaktionen
Start langsomt med korte gåture og japansk intervalgang for at genvinde styrke, kondition og energi efter et sygdomsforløb.

Hanna Tómasdóttir er osteopat og giver her et råd til en læser, der gerne vi, genfinde energien efter længere tids sygdom.

Foto: Aida Koric, Colourbox

Kære brevkasse,

Jeg har været igennem et sygdomsforløb, der har tæret på kræfterne, både mentalt og fysisk.

Jeg valgte kun at blive sygemeldt i ganske kort tid, for jeg oplevede, at det ikke gjorde noget godt for mig at gå hjemme og have for meget tid til katastrofetanker og angst for fremtiden.

Nu ser det hele lysere ud, og jeg har fået overskud igen. Jeg træner ikke for nuværende, har svømmet tidligere og gået lange ture og lever nogenlunde efter de danske kostanbefalinger. Hvad er dit bedste tip til at gøre noget godt for min sundhed lige nu?

Hilsen den 62-årige

Svar

Da du tidligere har gået lange ture, tænker jeg, at det er oplagt at starte der igen. Det er nemt og gratis, og effekten er veldokumenteret.

Da du ikke har trænet i noget tid, så start med korte gåture. Selv 15-20 minutter kan gøre en stor forskel. Så kan du mærke efter, når du har gået regelmæssige ture i to-tre uger, om du har mod på, at gå i ”intervaller”. Det betyder, at du skiftevis veksler mellem at gå i et hurtigt og langsomt tempo.

Annonce

Du skal gå i tre minutter i hurtigt tempo, og derefter tre minutter i et langsomt tempo. Det gør du i samlet 30 minutter. Metoden kaldes japansk interval-gangtræning og har været en del i medierne på det sidste.

Der er lavet forskning på metoden, blandt andet et studie med markant flere kvinder end mænd (en sjældenhed), og hvor gennemsnitsalderen var 63 år.

Studiet viste, at fem måneders intervalgangtræning, resulterede i både forbedret muskelstyrke, bedre kondition samt lavere blodtryk. Der kan være yderligere fordele ved at gå ture, lige efter du har spist dit aftensmåltid. For vi bliver dårligere til at regulere vores blodsukker, når vi ældes, og fysisk aktivitet efter måltider kan bidrage til hurtigere regulering.

Annonce

Hilsen Hanna Tómasdóttir

Hanna Tómasdóttir er osteopat

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 41/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.