Er vi blevet afspritningsfikserede?

Jeg står i mit lokale fitnesscenter – et hyggeligt lille sted med alle slags mennesker. Jeg er ikke og har aldrig været den store fitness-
type, men har de sidste tre måneder alligevel taget mig sammen og er for første gang gået ind sådan et sted, da det der med at løbeligesom ikke gjorde meget for mine spaghettiarme. I sådan et center er der en del kultur, man lige skal vænne sig til. Og på sin vis må det vel være skik følge eller land fly, så jeg gør, som de andre, på de fleste områder.

Men her forleden var der en sød dame, der stoppede mig, lige idet jeg skulle til at hoppe op på trædemaskinen (aner ikke, hvad sådan et monstrum ellers hedder). Hun ville informere mig om, at den, der havde brugt maskinen før mig, IKKE havde sprittet af, da hun forlod maskinen, så nu måtte jeg hellere få det gjort, hvis jeg ikke ville have den anden dames sved på mine hænder. Jeg må indrømme, at jeg syntes, det var sødt, hun ville hjælpe, men måtte dog informere hende om, at jeg var fuldstændig ligeglad. Så jeg steg på maskinen og trådte løs i pedalerne uden at køre en klud over jerndyret først.

Læs også Renées klumme fra sidste uge: Jeg vil kæmpe for mit afkom

Men jeg tænkte da over det, mens jeg lystigt fyrede den af, og sveden begyndte at springe. Efterhånden synes jeg, vi har fået os noget af et rengørings-/afspritningsfikseret samfund, hvis vi også skal til at spritte hver eneste maskine af, man bruger i et fitnesscenter. Når jeg træner, bruger jeg i al fald 10 maskiner – tænk, hvis jeg skal hente papir og sprit efter brug af hver eneste én? Og så kunne jeg heller ikke lade være med at tænke på, at det dørhåndtag, vi alle sammen tager fat i, når vi kommer ind i centret, også måtte have alles sved på sig, og hvis jeg skulle spritte trædemaskinen af, skulle jeg vel også spritte dørhåndtaget af, ellers kunne det vel være det samme? Og så skal man vel også spritte alle de små dimser af, man rører ved, når man indstiller vægttyngden?

Jeg mener, hvis det skal have reel bakteriehæmmende virkning, skal vi så ikke spritte ALT af? Jeg så for mig selv, hvordan alle mennesker blev nødt til at købe ekstra bælteudstyr til spritflaske og klud, og hvordan vi, hver gang vi stod foran en dør eller et håndtag, lige sprittede af, inden vi greb fat om noget. Så kom turen til tog og busser, og til når man var på besøg hos venner. Ret sjov leg, og hey, man skal jo have tiden til at gå med noget, når man træder i sådan et maskineri. Måske var det også bare det, damen ved siden af mig gjorde, da hun advarede mig? Altså fik tiden til at gå?

Kærlig hilsen
Renée