Sundhed

Rundt om tandbørsten

31. juli 2014
af Nanna Balslev
foto: Pantherstock
Du skal børste dit barns tænder, fra det får sin første mælketand og helt frem til 10-12-års-alderen. Vi guider dig til den rigtige tandbørste, så du sikrer flotte hvide bisser hos baby.

Blød børste Brug en lille, blød tandbørste til dit barn. Det vigtigste er, at den ikke er for stor, og at børstehårene sidder tæt, så de kommer godt ind i mellemrummene. Vælg en tandbørste med bløde børstehår. Du kan godt bruge en elektrisk tandbørste, men så skal barnet vænnes til det fra starten. Nogle el-tandbørster er dog ikke beregnet til børn under tre år - se efter på pakken. Og husk at børste tænder to gange dagligt, både morgen og aften. Tænder på vej Valg af tandpasta Det anbefales at bruge tandpasta, selv om dit barn kun har en eller få tænder. Brug en mængde, der svarer til barnets lillefingernegl. Du kan enten købe børnetandpasta eller en almindelig tandpasta, så længe den ikke indeholder blegemidler ("whitening"). Vælg en tandpasta med et flourindhold mellem 1.000 til 1.500 ppm - det nedsætter risikoen for huller. Prøv så vidt som muligt at undgå, at barnet synker tandpastaen. Kan selv! De færreste børn kan lide at få børstet tænder. Men derfor skal det gøres alligevel. Dit barn kan først børste tænder selv fra 10-12-års-alderen, hvor det har den rigtige finmotorik til at komme ind i alle mellemrummene. Når dit barn er seks år, kan du godt lade det børste selv, men du skal selv børste efter. En god idé er at lade dit lille barn lege med tandbørsten inde i munden, så det bliver fortrolig med den. Giv baby gode tandbørstningsvaner En fast rutine Prøv at gøre tandbørstningen til en leg, og sæt jer eventuelt foran et spejl, så dit barn kan følge med. Børst tænder på samme måde hver gang. Du kan for eksempel sidde på toilettet, mens barnet sidder på dit skød. Hold baby fast med venstre arm rundt om, så du har godt fat. Lad gerne barnet gumle på tandbørsten, før I går i gang, så det selv er med i, hvad der sker. Det kan også være en idé at synge en sang, hver gang I børster tænder. Så bliver det lidt sjovere. Udskiftning Der er forskel på, hvor hurtigt tandbørster bliver slidt, men når hårene stritter, er det tid til en ny. Hvis dit barn bider i tandbørsten, skal den skiftes hyppigere end normalt. Hårene må ikke være skæve. Vidste du, at … • juice og andre søde sager bør begrænses, da de indeholder en del sukker. • børn skal til tandlæge cirka en gang om året fra cirka et-års-alderen for at forebygge huller. Kilde: netsundhedsplejerske.dk og sundhed.dk Grød til baby