Picnickurv - med advarselstrekant eller ej?

Plastik gør vores hverdag en del nemmere. Faktisk ville det være meget svært for mange af os helt at undvære plastik. Du finder det i fjernsynet, computeren, lampeskærmen, madkassen, drikkedunken og i særdeleshed i picnickurven.

Vidste du at…
Hver dansker bruger ca. 180 kilo emballage om året?

Desværre indeholder noget plastik sundhedsfarlige stoffer, som det giver god mening at beskytte dig selv og dine børn imod. Men det er også lidt af en jungle at navigere rundt i, hvis du ønsker at gennemskue, hvordan det står til med lige netop det plastic du har i hånden. Heldigvis er der et par enkle tips, du kan følge.

1. Smid det brugte plastic i affaldskurven, når du er på skovtur
Pakker du maden ned i plastikbeholdere og plastikposer, når I skal på picnic, så giver det god mening, at smide det brugte plastic i affaldsspanden, når I er færdige med det. Plastic forgår ekstremt langsomt, så hvis du glemmer lidt plastik på skovbunden, overlever det dig, hvis ikke nogen kommer og rydder op efter dig.

Nedbrydningstider

Så længe tager det at blive nedbrudt i natyren for:

Appelsin- og bananskræller: 2 - 5 uger
Aviser: 3 - 12 måneder
Cigaretskod: 1 - 5 år
Tyggegummi: 5 år
Malet træ: 13 år
Materialer i nylon: 30 - 40 år
Aluminiumsdåser: 10 - 500 år
Plastikposer: 100 - 1.000 år
Glasflasker: 4.000 - 100.000.000 år]

Plastik er - næst efter glas - det materiale der er længst tid om at blive nedbrudt i naturen. Det kan ligge i mellem 100 og 1.000 år, før det er helt nedbrudt. Hvis du derimod smider det i skraldespanden, bliver plastikbestikket og kopperne brændt på et anlæg og her omdannes plasten til kuldioxid og vand. Og det har ikke den store effekt på vores sundhed.

2. Undgå service af plastic
En simpel løsning for at undgå kemikalier fra plastemballagen på skovturen er at bruge glas. Gem de gamle syltetøjsglas og brug dem til at opbevare maden i.
Hvis du ikke orker at slæbe dit almindelige bestik med ud i det grønne, er det også muligt i dag at få godt engangsbestik af træ, majsmel eller kinagræs. Så kan du måske koge suppe på det bagefter.

3. Pak maden ind i madpapir
Pak maden ind i svanemærket madpapir, som er det mest miljøvenlige på markedet. Så kan du derefter lægge maden i en plastbeholder uden de store problemer.

4. Pak mad ind i plastic, der er beregnet til mad
Nogle af de kemikalier man kan finde i plastik, kan langsomt afgives til omgivelserne. Hvis du bruger en plastikbeholder til madvarer, kan plastikken afgive kemikalier fra plastikken til madvarerne. Derfor skal du altid kun anvende beholdere der er beregnet til mad fra starten, og du skal undgå at opvarme beholderen, med mindre den er beregnet til det.

5. Undgå plastic med et 7-tal i bunden
Hvis du et sted på plasticbeholderen kan se en trekant med tallet 7 i midten og bogstaverne PC under, betyder det, at produktet er lavet af polycarbonat. Der har været en del fremme om kemikaliet Bisphenol A's skadelige effekt. Bispenol A forekommer primært i den type plast.

Polycarbonat er mærket med 7-tallet. (Dette er en restkategori, hvor forskellige typer plast samles). Hvis du kan se dette tal på plastproduktet er der højst sandsynligt BPA i.

Bispenol A kan forekomme i for eksempel sutteflasker af ældre dato, kildevandsbeholdere og dåsemad, men det forekommer også i sportsudstyr, medicinaludstyr, CDere og andet elektronik.

6. Undgå plastic med et 3-tal i bunden
Hvis du finder et 3-tal i trekanten på plasten indeholder plasten sandsynligvis blødgørere eller ftalater [ta-lat-er] som de mindre ordret hedder.

Ftalater bruges primært til at gøre plastik blødere og findes i mange produkter, som vi bruger til hverdag. For eksempel i viskelæder, regnfrakker, badeudstyr osv.

Desværre er de hormonforstyrrende og kan påvirke forplantningsevnen og vores miljø negativt. Ftalater findes primært i den type plastik der hedder PVC, som er mærket med 3-tallet.

Læs mere om plasttrekanten (også kaldet plastpilene)

Gammelt legetøj, der er lavet af plastic, kan være skadeligt