Abortion is health care
Abort

Overlæge om den danske abortgrænse: “Den er ikke tidssvarende”

9. august 2022
Af Signe Thomsen
Foto: Gayatri Malhotra/Unsplash
Siden 1973 har grænsen for fri abort i Danmark været 12 uger. Men der er ingen medicinske argumenter imod at hæve grænsen, forklarer overlæge. Nu forbereder Det Etiske Råd sig på at tage sagen op.

Siden USA’s Højesteret omstødte Roe v. Wade-afgørelsen har abortdebatten fyldt meget. Nu er den også kommet til Danmark.

I snart et halvt århundrede har Danmark haft fri abort indtil 12. uge af graviditeten. Og den har været bredt accepteret, selv om det er en af de laveste grænser i Vesteuropa. Eksempelvis hedder Sveriges grænse 18. uge, Islands 22. uge og England 24. uge.

Da grænsen blev bestemt i 1973, var det på baggrund af en helt anderledes medicinsk virkelighed. Den gang lavede man alle aborter kirurgisk, og fordi det er teknisk mere udfordrende at udføre en kirurgisk abort efter 12. uge, blev grænsen sat netop der.  

Grænsen tog dermed hensyn til kvindens sikkerhed.

Bedre lægevidenskab

I dag er der ingen medicinske argumenter imod at hæve grænsen. Lægerne kan meget mere, og 90 procent af alle aborter bliver lavet medicinsk, fortæller Øjvind Lidegaard, overlæge og professor på afdeling for kvindesygdomme på Rigshospitalet.

Ifølge Øjvind Lidegaard er grænsen ikke tidssvarende længere. Han mener, at det er på tide med en revurdering, og han anbefaler at hæve grænsen til 22. uge.

"Fra uge 12 til uge 22 vokser fosteret sig større. Og først efter uge 22. begynder man at betragte fosteret som levedygtigt," fortæller han.

Desuden skriver WHO i deres seneste abortvejledning, at der ikke er noget medicinsk forkert i at foretage en abort. Det vil sige indtil 22. uge, da det netop er der man skelner mellem abort og fødsel.

Øjvind Lidegaard er enig i WHO’s udmelding. Han fastslår, at der jo ofte bliver foretaget aborter i f.eks. uge 18 eller uge 20.

"Jeg håber bare, at vi kan få fjernet den bureaukratiske instans, så det ikke er op til tilfældige mennesker i et samråd, om en given graviditet skal føres til ende, eller blive afbrudt. Det bør være forældrene, som træffer den beslutning," fortæller Øjvind Lidegaard.  

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvornår har et barn rettighed til at leve?

Ifølge Ida Donkin, læge under hoveduddannelse i gynækologi og obstetrik og medlem af Det Etiske Råd, forbereder Det Etiske Råd sig nu på at tage sagen op igen.  

Det er 15 år siden sagen sidst lå på Det Etiske Råds skrivebord, og her blev anbefalingen at bevare grænsen. Den gang var argumenterne, at det nuværende system fungerer problemfrit, samt at man stadig kan få foretaget en abort, ved at søge tilladelse gennem abortsamrådet. Og siden er det stort set ikke blevet diskuteret.

Fordi vi i dag kan lave sikre aborter meget senere, spiller de etiske spørgsmål en endnu større rolle i debatten.

Ifølge Ida Donkin, er det dilemmaer som sundhedsvidenskaben ikke kan indfange.

"Jeg synes også, det er vigtigt at have respekt for det liv, en graviditet er," fortæller Ida Donkin og tilføjer, at hun derfor er skeptisk over for en grænse på 22. uger.

Lige nu har Venstre og Enhedslisten foreslået, at Det Etiske Råd skal tage emnet op. Ida Donkin regner derfor med, at det kommer på dagsordenen snart, men pointerer, at de endnu ikke har diskuteret emnet i Det Etiske Råd.

Det er en lang proces, som kan tage flere år.