To mørke skygger dukkede op i hendes underliv til scanningen. Det var bare begyndelsen

Støjen fra fjernsynet var blevet til en summen.

Det eneste, Line Frost kunne fokusere på, var smerterne i maven. Ved siden af hende lå hendes mand, der bare kunne se på, mens Line vred sig i smerte og forsøgte at finde ro.

– Jeg begyndte bare at skrige, fortæller hun.

Lines mand ringede til alarmcentralen, og få minutter senere blev hun båret ud i ambulancen.

På hospitalet fik de dulmet smerterne. Konklusionen var, at det var smerter fra to store cyster på Lines venstre æggestok.

Line vidste godt, at hendes endometriose skabte cysterne, og at de gang på gang kom tilbage, selv om de blev opereret væk.

Da 32-årige Line Frost fik sin endometriose-diagnose, var det ellers en lettelse at finde en forklaring på alle de smerter, hun oplevede. Men Lines smerter og efterfølgende komplikationer har kostet hende dyrt.

Studier viser også, at sygdommen ikke kun påvirker kvinders fysiske velbefindende. Den påvirker også deres mentale helbred, arbejdsevne og sociale funktion.

For Line har endometriosen haft store konsekvenser for hendes liv og fremtid. Nu er hun kronisk syg.

For små tre år siden besluttede Line sig for at stoppe på p-pillerne, som hun havde været på, siden hun var 14 år gammel. Pillerne blev afløst af en spiral.

Men kort tid efter hun fik spiralen, begyndte Line at få smerter ud over det sædvanlige. De dukkede op, når hun var intim med sin mand. Hun opsøgte sin læge, som sendte hende videre.

To mørke skygger på en scanning viste to store cyster, der sad i hendes underliv.

Line fik endometriose-diagnosen i sommeren 2022, da hun var 31 år gammel.

Samme sommer blev Line opereret, hvor lægerne tømte cysterne så godt, de kunne. Den efterfølgende behandling var, at Line skulle begynde på p-piller, samtidig med at hun havde sin spiral.

Den samme juni måned skrev Line sin bachelor og blev færdig som socialpædagog. Hun glædede sig til at komme i gang med at arbejde. I juli startede hun i en fast stilling på et bosted.

Line nåede at arbejde der i en måned, men så begyndte smerterne at komme tilbage.

– Det var en murren, en stikken, en vriden i underlivet. Da det var slemt, skød det ud i benene, helt ned til tæerne og op i maven, i lænden og ud i armene.

Line blev efterfølgende indlagt i smertebehandling i tre uger i træk. Det var under hendes prøveperiode i det nye job, og hun endte med at blive afskediget.

– Jeg røg ind og ud af sygehuset. Jeg har svært ved at huske tiden, fordi jeg havde så mange smerter på det tidspunkt, fortæller hun.

Siden sommeren 2022 har Line været indlagt igen og igen med smerter fra endometriosen og de cyster, som den fremprovokerer. Halvanden måned er den længste periode, hun har været hjemme med sin mand uden at have været indlagt.

Det førte til mange mørke tanker om, hvilket liv Line havde i vente. Hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling i efteråret og var der i tre uger.

– Min hjerne har slet ikke kunnet følge med i alt det, der er sket. Jeg blev deprimeret og stresset, og jeg havde brug for hjælp til at komme videre derfra.

Line har stadig svært ved at kende sig selv. For da hun studerede, kunne hun være aktiv. Hun havde studiejobs ved siden af. Hun brugte tid med veninder uden besvær. Det kan hun ikke i dag, for både hendes krop og sind er mærket af det, som hun har været igennem.

– Jeg føler, at hele min personlighed er blevet pillet fra hinanden.

For et par uger siden blev Line indlagt endnu engang. Denne gang med en infektion i venstre æggestok. Igen. Lægerne har derfor besluttet, at det vil være bedst for Line, hvis de fjerner hendes venstre æggestok og æggeleder, fordi de er for syge til at blive i hendes krop.

Selv om smerterne tager hårdt på Line, er det stadig de personlige konsekvenser, der gør mest ondt på hende.

– Jeg forstår deres begrundelse, men jeg sidder tilbage med en følelse af, at mere af min kvindelighed bliver taget fra mig, fortæller Line og fortsætter:

– Det er det, der gør mig til kvinde, der gør mig syg i sidste ende. Det er en mavepuster.

Oven i det kan Line mærke et ekstra tidspres. Hun ønsker at få børn, men hun ved nu for alvor, at det bliver svært.

– Det er svært at følge med i. Jeg fik diagnosen og blev indlagt. Jeg mistede mit faste nye arbejde. Vi mistede huset, som vi skulle ud og skrive under på, fordi den ene løn forsvandt. Vi fik at vide, at vi ikke selv ville kunne få børn uden hjælp.

– Nu skal jeg bare håbe på, at min anden æggestok og æggeleder ikke bliver syg.

Det er hårdt at stå op for Line om morgenen. Hun er på sovemedicin, for ellers har hun svært ved at falde i søvn om natten. Når klokken bliver otte, får hun den første pille med morfin, der dulmer smerterne. Den samme dosis får hun også klokken 14 og 22. Hun får i alt 60 mg morfin om dagen.

– Jeg kan slet ikke en brøkdel af det, jeg kunne før. Når jeg har lavet morgenmad til mig selv, skal jeg nærmest have en lur bagefter. Min krop er bare konstant træt og ødelagt efter alle de her indlæggelser.

For Line handler det om at tage et valg hver dag om, at hun gerne vil i dag, og at hun gerne vil stå op.

– Jeg skal vænne mig til, at jeg også er kroniker nu. Jeg er kronisk smertepatient, og medicinen er en del af mit liv.

Det er ikke længe siden, at de fra smerteklinikken tog fat i Line for at høre, hvad der nu skulle ske. De synes, at hun skal på førtidspension.

– Det føltes som verdens største nederlag. Jeg føler, at jeg har meget mere i mig at give. Førtidspension må ikke være slutresultatet for mig, efter at jeg har kæmpet så længe.

Line drømmer om at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

– Jeg vil gerne have energi igen og blive fri for indlæggelser, så jeg i stedet kan gøre en forskel for andre mennesker, siger Line.