Er du nedtrykt om vinteren? Derfor påvirker de mørke måneder humøret
Foto: Shutterstock
Når dagene bliver kortere og nætterne længere, følger der en snigende følelse af at være træt, trist og energiforladt med. Sådan er det i hvert fald for nogle af os. Det kan nemlig påvirke humøret rigtig meget, når mørket sænker sig, og vi omtaler det ofte som en vinterdepression.
Det er ikke sikkert, at du har en decideret vinterdepression, alene fordi du føler dig tung om hjertet i vintermånederne. Det kan også bare være, at du føler dig lidt nede, og så kan du faktisk godt selv gøre noget for at få det bedre. Rådene, som vi beskriver længere nede, er:
- Følg efter solen
- Brug lysterapi
- Tag ud at rejse
- Gå tidligt i seng
- Hyg dig inde
Hvad er en vinterdepression?
Vinterdepression kaldes også sæsonafhængig stemningsforstyrrelse, og den opstår i de mørke vintermåneder. Ifølge sundhed.dk rammer vinterdepression 5-10 procent af befolkningen, og selvom det ikke er en medicinsk diagnose, kan det alligevel være alvorligt. Har du mistanke om, at du har en vinterdepression, så ring til lægen.
Er symptomerne vendt tilbage hver vinter minimum tre år i træk, så kan det være, du har en vinterdepression. Symptomerne er ikke nødvendigvis lige voldsomme, og det er heller ikke sikkert, at du har dem alle. Symptomerne er:
- Manglende energi
- Forhøjet søvnbehov
- Nedtrykthed
- Øget appetit (især søde sager)
- Vægtøgning
- Nedsat sexlyst
- Mindre lyst til at være social
Hvorfor opstår vinterdepression?
Vi ved ikke, hvorfor nogen føler sig trætte og triste til mode om vinteren, men teorien er, at det svindende dagslys er den vigtigste årsag. Om vinteren bliver det tidligere mørkt og senere lyst, og det kan betyde, at vores døgnrytme, som styres af lys, bliver forstyrret.
Melatonin
Når vi skal sove, udskiller hjernen melatonin, et hormon, som hjælper med at regulere vores søvn, og i vinterhalvåret, hvor nætterne er længere, udskiller hjernen altså ekstra meget melatonin. Derfor giver det faktisk ret god mening, hvis du har sværere ved at stå op klokken otte, når det er mørkt udenfor.
Serotonin
Samtidig styres signalstoffet serotonin, som påvirker humøret, af lys. Lyset, der kommer ind gennem øjnene, får bestemte celler i kroppen til at give besked om, at der skal produceres serotonin. Om vinteren, hvor mængden af lys er begrænset, produceres der ikke lige så meget serotonin, og derfor kan du udvikle depressionslignende symptomer.
Et dansk studie fra 2015 viser, at svagtseende er i større risiko for at få en vinterdepression end almindeligt seende. Ifølge undersøgelserne er 7,3 procent af almindeligt seende vinterdeprimerede, mens vinterdepression rammer hele 17,3 procent af de svagtseende.
Sådan kan du selv modvirke de mørke tanker
Som sagt er det vigtigt, at du tager til lægen, hvis du føler dig decideret deprimeret. Lægen vil formentlig starte med at anbefale en særligt intensiv form for lysbehandling, hvor du dagligt sidder foran en lysterapilampe i mindst en halv time i et par uger.
Har du ikke en vinterdepression, men rammes af de triste vintertanker, er der ting, du selv kan gøre for at få det bedre.
Følg efter solen
Ja – solen ER fremme om vinteren, selvom vi somme tider ikke kan mærke det. Og du kan rent faktisk godt finde den, hvis du planlægger din tid. Sørg for at komme udenfor i de lyse timer, for eksempel ved at gå en tur midt på dagen, måske med en kollega ved din side.
Arbejder du et sted, hvor du kan skubbe skrivebordet hen til vinduet, så gør det. På den måde kan du nyde lyset hele dagen. Du kan faktisk også godt bruge sommeren til at lade op til vintermørket.
Brug lysterapi, når du savner solens stråler
Lysterapi kan sagtens hjælpe, selvom du ikke har en decideret vinterdepression. Du kan også sagtens bruge det forebyggende og ved en lavere intensitet.
Lige nu kan du prøve lysterapi helt gratis. Prime Video har nemlig lanceret en helt ny serie, Lyset, hvor hver af de seks episoder er en hvid eller farvet skærm. Episoderne fungerer som lysterapi i dagstimerne og kan bruges, hvis du føler dig nedtrykt i vintermørket. Du kan selv vælge, hvilken af skærmene, der passer bedst til dit humør. Få lysterapi gratis gennem Prime Video’s YouTube-kanal her, og smæk det op på tv’et.
Husk, at lysterapi er bedst at praktisere om morgenen, da du kan risikere at rode rundt i din søvnrytme, hvis du sætter det på om aftenen og ikke kan sove efterfølgende.
Tag ud at rejse
Vi kan altid bruge en ekstra grund til at tage sydpå! Hvis du har lidt ekstra ferie i vinterhalvåret, så tag familien, vennerne eller kæresten med på en køretur til sydens sol og lad op til hjemturen. Du behøver ikke rejse langt væk for at opleve, at dagene – og dermed soltimerne – bliver længere.
Gå tidligt i seng
Gab! Som sagt danner kroppen ekstra melatonin om vinteren, og det kan betyde, at du bliver ekstra træt. Det er vigtigt for din krop og din hjerne at holde en god døgnrytme, og hvis du er træt, så lad være med at bekæmpe det!
Skab nogle gode vaner for dig selv, og gå tidligt i seng – måske med rent sengetøj eller en god lydbog at falde i søvn til.
Hyg dig inde
Der er ikke noget bedre end at sidde inde og hygge sig i sofaen med en kop varm kakao og en god film i fjerneren. Når det er mørkt ude, kan du udnytte det til at invitere dine yndlingspersoner over til en god film eller et afsnit af jeres favoritserie.
Det gør dig nemlig glad at bruge tid sammen med dem, du holder af. På Prime Video kan du finde et bredt udvalg af underholdning, som I kan hygge jer med sammen.
Kilde: Sundhed.dk
Lys selv vintermånederne op
Netop fordi mange mennesker føler sig nedtrykte eller deprimerede i vinterhalvåret, har Prime Video skabt den nye serie, Lyset, som udelukkende består af skærme med hvidt og farvet lys.
De seks episoder i Lyset fungerer som lysterapi om dagen og kan nemt castes til dit tv, så du selv i den mørke tid kan nyde lyset indenfor. Hver af episoderne har sit eget lys, så du kan vælge lige præcis den episode, der passer til dit humør. Du finder Lyset gratis på Prime Video’s YouTube-kanal her.
Prime Video er en online streamingtjeneste, der tilbyder et bredt udvalg af underholdning. Her kan du få eksklusiv adgang til Amazon Originals samt andre populære film, serier og sportsbegivenheder. Tjenesten er tilgængelig på hundredevis af enheder, og du kan downloade titler, så du kan se dem, når det passer dig – også offline. Prime Video koster 45 kr. pr. måned. Se mere, eller start din gratis prøveperiode lige her.