Mental sundhed
4. august 2025

Det omtales ofte som en ‘superkraft’ eller et ‘handicap’ – for mig er det begge dele

Jeg går fra at præstere rigtig godt - lige indtil jeg brænder ud - for så at skulle kæmpe mig op igen. Nu har jeg spurgt en ekspert om råd
Af: Sigrid Luna Nielsen
Sigrid Luna Nielsen. Artikelserie: Sigrid har ADHD

Sigrid Luna Nielsen var 28 år, da hun blev diagnosticeret med ADHD. Nu undersøger hun i tredje del af serien ’Sigrid har ADHD’, hvordan mange kvinder går fra at være flittige piger til udbrændte kvinder – og hvordan man kan håndtere ADHD på arbejdspladsen.

Foto: Kristina Pedersen

I skiftet fra mellemtrinnet til udskolingen gik jeg fra at præstere som en af de bedste i min klasse, til at sidde i et møde med mine klasselærere, skolelederen, min psykolog og min mor, der alle diskuterede, hvorvidt jeg skulle gå en klasse om.

Snakken baserede sig på min mistrivsel og mit høje fravær, der i syvende klasse lå på omkring 80 procent. Fraværet gjorde, at jeg var kommet bagud i en sådan grad, at der var tvivl om, hvorvidt jeg ville kunne følge med, hvis jeg fortsatte til ottende klasse.

Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.

Vælg dit abonnement

Allerede medlem?

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.