Mental sundhed
16. maj 2019

Derfor må du ikke droppe din pause på jobbet

Det er nok de færreste af os, der har tid til et længere afbræk i en travl hverdag - men pause er noget, vi faktisk bør prioritere, viser forskning.
Af: af Margrethe Vadmand
psykologi

foto: Panthermedia

Hold nu en rigtig pause

”Når først jeg lige får afsluttet dette her projekt, så kan jeg slappe af…”. ”Jeg skal lige have tømt indbakken først, så…” Undskyldningerne kan være mange for at droppe frokostpausen og arbejde igennem ved skærmen, mens man hugger en sandwich i sig. Men det er altså en virkelig dårlig idé, viser ny forskning.

En grøn gåtur i frokostpausen

En ny undersøgelse offentliggjort i US National Library of Medicine understreger nemlig vigtigheden af en rigtig pause fra arbejdet i løbet af dagen.

I forsøget blev bankansatte, lærere, ingeniører og embedsmænd bedt om hver dag i to uger enten at gå en (langsom) tur i et grønt område i mindst 15 minutter i deres frokostpause eller at sætte sig et sted og meditere. De besvarede også spørgsmål om, hvordan de havde det før og efter eksperimentet.

LÆS OGSÅ: Husk at holde en pause - det er sundt for dig!

Mange positive effekter

Undersøgelsen viste klart, at både gåtur og mindfulness-øvelsen havde en meget positiv indvirkning på deltagernes evne til at koncentrere sig, og at deres følelse af stress og udbrændthed blev kraftigt reduceret.

Det nye ved undersøgelsen var, at det var realistiske studier, fordi forsøgspersonerne var på deres arbejdsplads – og ikke studerende i et laboratorium. Forskerne siger, at gåture er gode til at få vores opmærksomhed væk fra os selv og det, vi tumler med, mens meditation kan øge positive følelser, lindre stress og øge vores fokus. Med andre ord er det (arbejds)tid, der er godt givet ud.

Læs mere om:

Læs også