Corona

Åh nej, verden åbner. Her er din overlevelsesguide til at møde civilisationen igen

17. maj 2021
af Kristine Enevold Villadsen
Foto: Unsplash, Nils Svalebøg/Ritzau Scanpix
Cafébesøg, biografture og sociale sammenkomster er på vej tilbage, men i mellemtiden er du blevet godt tilpas hjemme på sofaen. Genåbningen kan føre nogle bekymringer med sig, så vi har allieret os med to eksperter, der hjælper dig i gang med din ”nye” gamle hverdag.

Er du en af dem, der under nedlukningen, har nydt, at din kalender har været gabende tom for aftaler?

At være derhjemme i dit joggingtøj og sove en time længere om morgenen, inden du skal logge på dit Zoom-møde.

At dit Instagram-feed har været uden misundelsesværdige restaurantbesøg, og at du har fået mere tid sammen med dine kære.

Gennem det seneste år har vores hverdag ændret sig markant, og vi er blevet tvunget til at finde os til rette i en ny hverdag, hvor social afstand og håndsprit er blevet ren rutine.

En hverdag, hvor det har været helt okay at aflyse aftaler, have venner på afstand og tilbringe mere tid inden for hjemmets fire vægge.

Re-entry anxiety

Men nu begynder tingene at ændre sig.

Restriktionerne lempes, forsamlingsforbuddet hæves, og restauranterne åbner.

Du må igen ses med dine venner til en øl eller tage i biografen, teatret eller til koncert.

Og det kan føles skræmmende for nogen.

En amerikansk undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de adspurgte amerikanere er bekymret for at vende tilbage til en mere social hverdag med mere personlig interaktion.

Amerikanske psykologer har navngivet fænomenet ”re-entry anxiety”.

Frygten for at vende tilbage.

Ifølge formand for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiesen, er det helt normalt at bekymre sig over.

– Det er helt forventeligt, at vi reagerer med svækket livskvalitet og lavere funktionsniveau, når vi er i en krise, siger hun.

Her er guiden til, hvordan du skal håndtere at komme tilbage til din ”nye” gamle hverdag.

”Jeg er nervøs for at skulle være i store forsamlinger igen”

Store fester, fødselsdage og bryllupper har der været meget få af det seneste år.

Du har oftest kun været sammen med de nærmeste, og det kan være en stor omvæltning at ses med mange mennesker igen.

Eva Secher Mathiasen understreger, at det er helt forventeligt, at du på den anden side af nedlukningen vil have symptomer, der minder om social angst.

Især, hvis du eller dine nærmeste har været del af en risikogruppe.

– Kroppen har i et år skullet lære, at tæt kontakt til andre mennesker kan være farligt. Det vil sidde i en i et stykke tid, og man skal lære at give slip på den bekymring, som før i tiden har været helt rationel og fornuftig, siger hun.

Det bedste, du kan gøre ved det, er, ifølge Eva Secher Mathiasen, at tage forsigtige skridt og være tålmodig med dig selv og andre.

Du er nødt til at respektere, at det er forskelligt, hvornår man er klar til at genoptage det nye.

”Jeg orker ikke at være social”

Under nedlukningen har du muligvis fundet ud af, at du har det bedst derhjemme i sofaen med Netflix i fjernsynet.

Måske er du ikke så social, som du troede, og du har det fint med at have luft i kalenderen.

Du har tilbragt mere tid alene, end du tidligere har gjort.

Det betyder også, at du kan have udviklet en ny præference for, hvordan du skal bruge din fritid, samt hvordan du gerne vil være sammen med venner og familie.

En kaffeaftale om formiddagen og en middagsaftale om aftenen virker pludselig som det mest uoverskuelige i hele verden.

Eva Secher Mathiasen forklarer det som en social muskel, der er utrænet efter et helt år. Pulsen i samfundet har været langsommere, og du har selv kunnet styre, hvad du deltager i.

­– Men nu kommer der en tid, hvor man i højere grad skal tilpasse sig andres initiativer. Det kan være befriende, men det kan også være krævende. Derfor kan man godt føle sig træt, siger hun.

Her er det vigtigt, at du anerkender, at overskuddet ikke er der, samtidig med at du træner den sociale muskel.

Det kan du gøre ved langsomt at begynde at eksponere dig selv for flere sociale arrangementer.

– Man kan starte i det små ved at være ude i to timer i stedet for hele natten, siger hun.

”Jeg er bange for at blive smittet”

Propfyldte metroer, festivaler med tusindvis af mennesker og indkøb uden mundbind, er situationer fra før-corona-tiden, du helst ikke ønsker igen.

Afstand og håndsprit er blevet dit værn mod verden, men hvad gør du, når du endnu engang skal bevæge dig ud i den?

Professor i mikrobiologi  ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos understreger, at der er ingen grund til at være panikslagen og bange.

– Vi har mindre grund til at være bange i dag, end vi havde for et år siden. Der vidste vi ikke, hvad vi stod med, og vi havde ingen vaccine, siger han.

Han understreger, at virussen stadig er i samfundet, og at du stadig skal tage dine forholdsregler.

Vask hænder, sprit af, gør rent, luft ud. Du kender rutinen.

I dag er situationen anderledes. Der er kommet vacciner, behandlinger, mere viden om virus samt en ny adfærd blandt befolkningen.

– Vi har fået nogle gode redskaber til at bekæmpe virus, så der er ingen grund til at være overbekymret. Vi skal dog stadig være bekymret i en grad, hvor vi overholder retningslinjerne, siger Hans Jørn Kolmos.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Smittetallene vil muligvis krybe op i takt med genåbningen, vurderer han. Derfor bliver vi alle fortsat nødt til at holde ud i foråret og starten af sommeren med alle hygiejnereglerne.

Snak med nogen

Den bedste måde at slippe dine bekymringer om genåbningen på, er at snakke med nogen om det.

Også selvom du føler, at du er den eneste, der har det svært med, at verden åbner igen.

– Det kan normalisere ens problem, og man vil opdage, at man ikke står alene. Andre har det muligvis også på samme måde, siger Eva Secher Mathiasen.