Luft ud i hjemmet
Foto: Polfoto
Der er en meget stor koncentration af bromerede flammehæmmere og per-fluor-alkyl-forbindelserne (PFOS, PFOA) i støvet og i luften fra vores møbler, tæpper, fjernsyn med mere. Bromerede flammehæmmere bliver tilsat forskellige produkter for at forhindre, at de bryder i brand. De er blandt andet mistænkt for at kunne nedsætte fertiliteten og være årsager til fosterskader og kræft.
• Vælg produkter uden bromerede flammehæmmere. Spørg i butikken eller brug IMS' liste, der findes på Informationscenter for Miljø og Sundhed
• Vælg miljømærkede produkter - Svanen, Blomsten og Den Blå Engel
• Sørg for god rengøring og udluftning derhjemme - det betyder gennemtræk 2 x 5 minutter hver dag. Se mere på Luk luften ind OG vær særlig omhyggelig med at renholde elektronik for støv
• Vask ofte hænder på dit barn. Små børn kommer nemlig mere i kontakt med støv, fordi de leger på gulvet og sutter på legetøj.