https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/02/07/korte-loebeture/kort-loeb612x325.jpg
Sundhed

Derfor skal du holde dig til de kortere løbeture

12. februar 2013
af SØNDAGs Sundhedspanel
Foto: Panthermedia
Selv om det sundt at løbe, så kan løb faktisk ende med at blive usundt, hvis man løber for meget, for langt og for ofte

Rigtig mange danskere finder hver uge løbeskoene frem og hopper i løbetøjet, for at begive sig ud på veje, stier eller løbebånd. Og der er ingen tvivl om at løb er godt for din sundhed, men faktisk kan for meget løb have den helt modsatte effekt.

Amerikanske hjertespecialister mener nemlig, at det er en myte, at høj intensitets- og ekstreme træningsformer som maraton og triatlon er sunde og gode for vores helbred og livslængde.

LÆS MERE: To kilometer løb er ikke spild af tid - tværtimod. Læs hvorfor lige her!

Maratonløb skader dit hjerte

Der findes faktisk videnskabelig forskning, der viser, at maratonløb sandsynligvis skader dit hjerte mere end det gavner.

Træning i godt tempo er generelt sundt og godt for dit helbred, men kun hvis den daglige træningsmængde ikke overstiger 30-50 minutter, siger forskerne. Det er altså en udbredt misforståelse, at ekstremsport som maratonløb og triatlon skulle gavne helbredet.

LÆS MERE: Er dit mål at løbe 5 kilometer? Her får du 6 tips, så du når i mål.

Begræns antallet af maratonløb

De amerikanske hjertespecialister anbefaler, at man begrænser antallet af ekstremsport til et enkelt eller ganske få maratonløb eller triatlon, og at man derefter bør gå over til mere sikre og sunde træningsvaner. De mener altså, at vi bør satse på mere moderate former for fysisk aktivitet, da vi ellers kan risikere at komme til livets mållinje for hurtigt.

Resultatet af undersøgelsen er i tråd med konklusioner fra den såkaldte Østerbroundersøgelse, hvor det lyder, at den mest sunde træningsmængde ligger på en til to en halv times sammenlagt løbetræning om ugen, i et tempo, der gør, at man bliver forpustet under løbeturen.

Kilde: BMJ-British Medical Journal

Læs også