Læsernes bedste løbetips

Foto: Colourbox
Redaktionen har valgt at vise et udpluk af de mange indsendte løbetips.
Læsernes løbetips:
Når du er ude og løbe, er det en god ide at løbe op og ned af bakker.
Det gør, at når du løber lige ud (af landevejen), bliver din skridtlængde længere.
Dette gør dig til en hurtigere løber, og så er det sjovt med variation i dit løb.
Dorthe, Dragør
Løb samme rute i starten, og mærk din selvtillid vokse, når du opdager, at du pludselig er hjemme igen. Din tid bliver kortere og kortere
Elisabeth, Svebølle
Hvis jeg er ude at løbe og føler mig lidt træt/tømt for energi og benene føles som beton, prøver jeg at lave mini-interval træning i form af små spurter mellem lygtepæle, postkasser, eller lyskryds (kun fantasien sætter grænser). Bare et par gange, eller hele vejen hjem. Det hjælper oftest på min energi og sætter gang i benene. Kan absolut anbefales.
Janette, København
Jeg springer i løbetøjet, så snart jeg kommer hjem fra arbejde. Selvom jeg først skal lave lektier med ungerne, aftensmad til familien og diverse andre ting.
Når klokken så er 20.00 og man bliver fristet af sofaen, er det meget lettere at komme af sted, når jeg er klædt om. Det er lidt pinligt at tage løbetøjet af, uden at have løbet en tur.
Mette, Otterup
Jeg har ALTID en helt speciel lækker bodylotion til at stå på badeværelset. Denne må jeg kun bruge, når jeg har været ude at løbe en tur. Det giver god motivation, at der venter lidt forkælelse efter badet.
Annette, Ålborg
Læs også: Så meget forbrænder du på 5 km
Vinderen af dette lækre løbeur fra Polar er:

Mettes løbetip:
Jeg springer i løbetøjet, så snart jeg kommer hjem fra arbejde, selvom jeg først skal lave lektier med ungerne, aftensmad til familien og diverse andre ting.
Når klokken så er 20.00 og man bliver fristet af sofaen, er det meget lettere at komme af sted, når jeg er klædt om. Det er lidt pinligt at tage løbetøjet af, uden at have løbet en tur.