Sandt eller falsk? 7 myter om sår og skrammer

Selv små skrammer og sår kan gøre voldsomt ondt, og da bakterier ikke skelner mellem små eller store skrammer, er det vigtigt, at sår og hudafskrabninger behandles med den rette sårpleje. Men hvad er den rette behandling af sår derhjemme? Og hvilke gamle råd og overleverede myter skal vi styre helt udenom?

1. ”Et sår skal have luft!”

Nej, det skal beskyttes mod udefrakommende snavs og bakterier, så risikoen for infektion minimeres. Det kræver ofte et tæt lukkende, men åndbart plaster beregnet til fugtig sårheling. Man kan også få sårsalve, som laver en lille åndbar hinde over såret, så smuds og snavs bliver ude, men sårets miljø stadig holdes fugtigt og sårhelingen i gang.

2. "Hold en skåret finger under koldt vand”

Det er bedre at holde såret højt, dvs. over hjertehøjde, rense det rigtigt og give det plaster eller forbinding på.

3. ”Spyt får sår til at hele hurtigere”

Ja, der er måske noget om det. Et dansk-svensk studie viser, at de hvide blodceller, der findes i spyttet fungerer som et slags ”net”, der fanger bakterier. Men det kræver selvfølgelig, at miljøet i munden er sundt. En sikrere mulighed er at smøre det jævnligt med en sårsalve og bruge et plaster, hvis der er behov for det.

4. ”Et sår, der bløder, skal til lægen”

Mindre sår og hudafskrabninger kan I rense, beskytte og pleje derhjemme. Men hvis det bløder voldsomt, så er det til lægen med det. Det gælder også, hvis såret efter behandling begynder at dunke, at der kommer puds ud af det, eller at det heler meget langsomt.

5. ”Sprit gør, så du ikke får ar”

Den korrekte rensning og pleje af såret kan minimere ardannelsen, men drop sprit eller jod, som gør ondt og i værste fald kan skade vævet. Er såret for eksempel i ansigtet, kan det være en fordel at efterbehandle med en sårsalve, som det gør risikoen for synlige ar mindre.

6. ”Smør virker mod forbrændinger”

Tanken er, at det kolde smør køler forbrændingen. Problemet er bare, at den forbrændte hud er varm, så smørret smelter, hvilket kan forværre forbrændingen i stedet for at køle den. Fyld hellere en skål med køligt vand, hold det forbrændte område under så længe som muligt, og skift eventuelt vandet undervejs, hvis det bliver for lunkent.

7. ”Et sår skal i saltvand”

En saltvandsopløsning kan være god at rense med, men det gælder ikke for eksempel havvand, som kan være forurenet med mikroorganismer eller kemikalier, der vil forsinke sårhelingen eller give infektion.

Sådan behandler du bedst hudafskrabninger, rifter og småsår:

Rens såret grundigt med vand og flydende sæbe med neutral ph-værdi eller en sårspray beregnet til sårrens. Brug eventuelt en vatpind, en pincet eller en neglebørste til meget forsigtigt at rense såret, så al skidt, jord og småsten kommer helt væk.

Dæk derefter såret med et plaster, som holder skidt og snavs ude af såret, mens det heler, så der ikke opstår infektion i såret. Brug et plaster, der lader huden ånde, og skift plasteret hver dag, og når plasteret bliver vådt, indtil såret er helet.

Hansaplast Sårspray 100 ml, Hansaplast Universal Strips plaster 40 stk., Hansaplast Sårsalve 20 g

Effektiv sårpleje

Den bedste sårpleje og heling får du ved at bruge gode kvalitetsprodukter beregnet til hurtig og hygiejnisk heling. På den måde forebygger du infektion og får op til dobbelt så hurtig heling som et ubehandlet sår.

• Sårrensning: Brug Hansaplast Sårspray for at forebygge infektioner i såret hurtigt og nemt.
• Sårbeskyttelse: Beskyt såret mod udefrakommende snavs og bakterier med et plaster eller en steril sårbandage, der lader huden ånde. Hansaplast har i forskellige størrelser, former og materialer.
• Sårheling: Hjælp såret med at hele hurtigt, sikkert og uden at danne ar ved at smøre det jævnligt med helende Hansaplast Sårsalve.

Hansaplast forhandles på landets apoteker og kan købes online her.