Krop & velvære

Sådan undgår du dårlig ånde!

af Lonnie Kjer 3. februar 2014
foto: All Over
Bruger du spray og pastiller til at fjerne din dårlige ånde? Fint nok, men det er tandbørstning og tandtråd, der gør forskellen. Og mundskyl skal du muligvis holde dig helt fra. Væsken kan gøre mere skade end gavn.

Det kan være noget af et projekt at vedligeholde Colgate-ånden. Et velkendt middel er mundskyl, men det kan i værste fald ende med at skabe større problemer end den dårlige ånde, fordi det kan risikere at skabe resistente bakterier, skriver videnskab.dk, der har allieret sig med mundforskere fra Universitetet i Oslo.

De mener, at den dårlige ånde er til at få bugt med. Og det gælder selvfølgelig om at få fjernet bakteriebelægningerne fra tænderne og munden … med tandbørstning og tandtråd!

Dårlig ånde og mundskyl!Og mundskyl er ikke vejen frem mod blomsterånden, selvom tidligere forskning har vist, at det mundskyl faktisk har en positiv effekt. Men væsken gør nemlig lidt det samme som antibiotika gør, og bakterier, der jævnligt bliver udsat for bakteriedræbende stoffer, kan udvikle resistens og lader sig ikke længere slå ud af stofferne, skriver videnskab.dk.

Det kan blive et problem, hvis du senere får brug for bakteriedræbende mundskyl eller bliver syg og har behov for antibiotika, og mundskyl er derfor kun ideel, hvis man af en eller anden årsag ikke overkommer den daglige, omhyggeligt mundhygiejne.

Børst tænder og undgå dårlige ånde!Men det er faktisk ikke meningen, at munden skal være konstant rengjort, blankpoleret og bakteriefri. Faktisk er bakterier et effektivt redskab til at forsvare os mod infektioner. Og når morgenånden ikke er en duft af roser, er det fordi, vi ikke producerer spyt eller drikker vand, mens vi sover.

Begge dele gør nemlig noget godt for vores ånde, ligesom mad faktisk også gør det og er med til at fjerne den særlige lugt, der kan skyldes tandkødsbetændelse, men ikke behøver være tegn på sygdom eller dårlige mundhygiejne.Og de vigtigste råd mod den dårlige ånde lyder altså: Børst tænder, brug tandtråd - og husk tandlægebesøget!