
SĂ„ stor betydning har dine tarme for din sundhed

Foto: Panthermedia
Dine tarme betyder mere for din sundhed, end du mÄske lige tror
De seneste Är er vores tarme et organ, som i stigende grad har fÄet mere og mere opmÊrksomhed fra forskerne. Og det med god grund! Vores tarmsystem er nemlig helt afgÞrende for bÄde vores fysiske og psykiske sundhed livet igennem.
Billioner af bakterier
Vores tarme er otte meter lange og indeholder intet mindre end 50 billioner bakterier. Selvom bakterier ofte er noget, som vi forbinder med skidt, snavs og sygdom, sÄ er bakterier ogsÄ livsnÞdvendige.
â Farlige bakterier findes skam, men langt de fleste af dine 50 (mĂ„ske op mod 100) billioner tarmbakterier vil det godt for dig. Som mennesker giver vi bakterierne mad og husly i et varmt og fugtigt indre klima â til gengĂŠld arbejder tarmsystemet og bakterierne for os i dĂžgndrift, forklarer Professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens metabolisme center pĂ„ KĂžbenhavns Universitet.
LĂS OGSĂ : Mave og tarme i topform: Disse ting skal du spise - og disse skal du undgĂ„!
Tarmenes mange funktioner
Bakterierne i tarmene er afgÞrende for vores fordÞjelse og forbrÊnding, men forskning har ogsÄ vist, at bakterierne i tarmen har indflydelse pÄ, om vi bliver syge.
70-80 procent af immunforsvaret bor nemlig i tarmsystemet. Her lĂŠrer immuncellerne, hvem de skal slĂ„ hĂ„rdt ned pĂ„, og hvem de skal lade leve i kroppen. Jo rigere og sundere bakteriekultur i tarmen, desto bedre bliver immunforsvaret â meget forsimplet â til at skelne mellem helte og skurke.
Stort set enhver kronisk sygdom kan pÄ den ene eller anden mÄde kÊdes sammen med afvigelser i bakterierne i tarmen. For eksempel tyder forskningsresultater pÄ, at overvÊgt af seks specifikke bakteriearter kan fÞre til forstadie til type 2-diabetes. Anden forskning peger pÄ, at for meget kÞd fra firbenede dyr fremmer bakterier, som igen danner et stof, som Þger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne. I de fleste tilfÊlde ved man dog ikke, om forandringerne udlÞser sygdommen eller sker som fÞlge af sygdommen.
LĂS OGSĂ : SĂ„dan slipper du for oppustet mave
Bakterier styrer humĂžret
Og sÄ er der en anden altafgÞrende del af kroppen, som tarmene ogsÄ pÄvirker: Psyken. De fleste mennesker kender oplevelsen af, at psykisk pres og stress pÄvirker maven, fx i forbindelse med eksamen eller et vigtigt mÞde.
â Men psyken sender ikke alene kommandoer ned til tarmsystemet â der er i hĂžj grad tale om en tovejskommunikation, forklarer Oluf Borbye Pedersen. Tarmsystemet og psyken har en samtale kĂžrende hele tiden. Telefonforbindelsen mellem de to systemer hedder vagusnerven, og igennem den flyder en strĂžm af signalstoffer.
Nu er det store spÞrgsmÄl sÄ, prÊcis hvordan livet i tarmen styrer psyken.
I en rÊkke berÞmte forsÞg med mus Êndrede forskere pÄ dyrenes sammensÊtning af tarmbakterier og kunne til deres store overraskelse pÄvirke musenes adfÊrd. Forskere har skabt mere Êngstelige, livligere, optimistiske, overmodige og indadvendte mus eller mus med en bedre hukommelse. I et forsÞg kappede forskerne efterfÞlgende vagusnerven, hvilket stoppede tarmsystemets pÄvirkning af hjernen.
Nu er nÊste step sÄ at finde ud af, om resultaterne fra mus kan overfÞres til mennesker. Videnskaben er i fuld gang med at finde svarene. For eksempel forsker Oluf Borbye Pedersen og hans kolleger lige nu i sammenhÊngen mellem skizofreni og tarmbakterier. Og vi ved for eksempel allerede, at tarmbakterier i samarbejde med celler i tarmvÊggen producerer signalstoffer som for eksempel lykkestoffet serotonin - og at ubalance i produktionen af serotonin kan give depressioner.