Annonce
Krop & velvære

Migrænens hvem, hvad og hvorfor

Migræne er benhårdt – og ofte lidt negligeret og misforstået blandt alle dem, der ikke har det. Vi har derfor talt med en læge, der forsker i den oversete folkesygdom. Læs med og bliv klogere på migræne, symptomer og behandling.

Jakob Møller Hansen er speciallæge i neurologi, migræneforsker og leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, hvor de blandt andet forsker i migræne – som han kalder en ”folkesygdom, men en folkesygdom vi kan behandle." I Danmark har hovedpine og migræne tidligere været nedprioriteret i medicinsk forskning, men i dag har vi et af verdens førende hovedpinecentre, hvor der forskes yderst aktivt i migræne. Jakob Møller Hansen lover, at der er vigtige resultater på vej – måske allerede inden for et år.

Hvorfor får man migræne?

- Se, det er et rigtig godt spørgsmål. Det ved vi faktisk ikke. Vi ved godt, hvilke mekanismer der driver anfaldet, når det starter, men hvorfor ved vi stadig ikke. Vi kan se, at der er en arvelig komponent, at der er øget risiko, hvis man er kvinde, og at anfaldene typisk opstår for folk, der er mellem 18 og 50 år. Men vi kan ikke pege på en bestemt migræneknap, og børn og mænd kan også få det. Alle grupper kan faktisk få migræne, og det findes i hele verden. Cirka 10 procent af verdens befolkning har migræne i et eller andet omfang, og bare i Danmark lider 500-700.000 mennesker af hyppig hovedpine eller migræne.

Hvordan kender man så forskel på hovedpine og migræne?

- Der er nogle diagnostiske kriterier, der skal være opfyldt, for at vi kan sige, at det her er migræne. Hovedpine er ondt i hovedet. Men migrænesmerten er derudover kraftig, ensidig og dunkende, og hovedpinen ledsages af kvalme og opkastninger. Hvis man desuden oplever lys- og lydfølsomhed, at smerten bliver værre, når man anstrenger sig, og at det kan vare fra nogle timer helt op til flere dage, så peger det kraftigt på migræne.

Hvad skal man gøre, hvis man har migræne eller hovedpine?

- Der er forskel på, hvordan man skal behandles. Hvis dit eneste symptom er hovedpine, så er det det, du skal behandles for, og hvis det er migræne, er behandlingen en anden. Så det er vigtigt, at man tager det seriøst og går til lægen, hvis man har tilbagevendende kraftig hovedpine, så man får den rigtige behandling.

Hvordan forebygger man bedst migræne?

­- Det bedste, man kan gøre, er at få stillet en diagnose, så man finder ud af, hvad det er. Ellers risikerer man jo at håndtere det forkert. Og der er en masse muligheder, man aldrig får gavn af, hvis man ikke taler med sin læge om det. Så første trin: Tal med din læge.

Hvordan behandler man migræne?

- Man skelner mellem forebyggelse og anfaldsbehandling. Næsten alle mennesker med migræne har gavn af at behandle anfaldene med smertestillende medicin. Det kan være rart, at der er noget at gøre, når anfaldet kommer, og man ved, at det virker. Men der er folk, der får migræne hyppigt, det vil sige mere end to-tre gange om måneden i et par dage ad gangen. Deres liv og mulighed for at passe deres arbejde er påvirket så meget, at man måske gerne vil kigge på en mere forebyggende behandling sammen med lægen. 

Hvilke faktorer udløser migræne?

- Vi kan se flere tendenser. Mange kvinder fortæller om migræne i forbindelse med menstruation. Andre fortæller, at de får migræne, når søvnrytmen forstyrres. Stress nævnes også ofte – at tærsklen for, hvornår migræneanfald kommer, bliver lavere, jo højere stressniveauet er. Og nogle taler om bestemte fødevarer, der kan aktivere deres migræne.

Så der er mange faktorer på spil, og derfor vil man hver gang undersøge, hvad mønsteret er i lige præcis dét tilfælde. Det gør man ved at lave en hovedpinedagbog over, hvornår anfaldene kommer over en længere periode. Nogle gange er der et tydeligt mønster, andre gange ikke, for migræne er en multifaktoriel sygdom. Så vi må fokusere på, hvad lige præcis DU oplever, når vi skal finde den rette behandling.

Hvad kan man gøre, når man mærker, at et anfald er på vej?

- Ud over den medicinske behandling er der en hel underskov af ting, man kan gøre. Nogle har for eksempel gavn af fysioterapeut eller kiropraktor. Vi er i gang med at undersøge, hvad der faktisk virker. Det er en større afklaring, og vi håber på at have de data klar inden for et år. Så man kan lave nogle nationale kliniske retningslinjer, samle al viden sammen og sige, hvad der virker bedst.

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå migræne?

- Jamen, ikke noget egentlig, for det er ikke din skyld, at du har migræne. Det er en folkesygdom, og den slags kræver normalt en fælles handlingsplan for den sundhedsfaglige indsats, men det har vi ikke for migræne. Det har været lidt stedmoderligt behandlet, og folk oplever en del fordomme, når de fortæller, at de har migræne. ”Var du virkelig så syg i går? Du ser da ikke syg ud nu.” Det ville man jo aldrig sige til en kræftpatient.

Er der noget med, at man skal holde sig fra rødvin og mørk chokolade?

- Altså, hvis det virker at holde sig fra det, skal man da gøre det. Men hvis det var så simpelt, at man fik migræne af chokolade, så ville der jo være mange flere, der fik det. Og så bebrejder man sig selv uden grund. Den slags selvbebrejdelser dukker desværre tit op hos lige præcis migrænikere, men det er der ingen grund til. Man er ikke selv skyld i, om man får migræne.

Treo mod migræne

Treo er en smertestillende brusetablet mod migræne, hovedpine, menstruationssmerter, tandpine samt muskel- og ledsmerter. Derudover virker Treo også febernedsættende. Brug højst Treo 10 dage pr. måned og ikke de sidste tre måneder før forventet fødsel, hvis du er gravid. Treo kan købes på apoteker og onlineapoteker samt i Matas, de fleste dagligvarebutikker, tankstationer og 7-Eleven.

Læs mere om Treo-produkterne her.

DK-COMM-OTCx-TREO-ADV-0520-017

Læs mere om: