Leddegigt - sygdommen uden alder

0.4 procent af landets befolkning er ramt af leddegigt. Dét lyder måske ikke af meget, og måske er det derfor, vi er mange, der ikke ved nok om sygdommen. 1700 danskere rammes årligt af den, og hvis du tror, det er en gammelmandssygdom, tager du fejl. Langt de fleste er nemlig mellem 30 og 50 år, når sygdommen slår ned, og 120 børn under seks år rammes årligt. Bestemte arveanlæg kan være medvirkende årsag til, at man rammes, men man ved faktisk ikke præcis, hvorfor sygdommen opstår. Til gengæld ved man, at den ikke kan helbredes.

Fakta om leddegigt

Leddegigt (reumatoid artrit) er en kronisk sygdom. som præges af tiltagende ledødelæggelse, smerter og aftagende funktionsevne

Det er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber og ødelægger celler i leddene. og en betændelsesproces opstår.

Leddegigt kan opstå i alle aldre, men rammer hyppigst i 30-50 års alderen. Kvinder rammes oftest.

Det er ikke muligt at helbrede leddegigt, men medicinsk behandling kan reducere betændelsen og dermed lindre smerte og bremse ledødelæggelse.

Foruden medicinsk behandling består behandlingen også af rådgivning om fysisk træning, instruktion i aflastning af leddene, anvendelse af hjælpemidler og i nogle tilfælde kirurgi.

Sygdommen kan forsinkes
Men behandles - det kan den. Det er nemlig muligt at forhindre eller forsinke en yderligere udvikling af sygdommen. Følgevirkninger og symptomer kan dæmpes, og ved at benytte forskellige behandlingsprincipper, er det muligt at begrænse de menneskelige omkostninger ved sygdommen, både ved medicinsk behandling og ved hjælp fra ergoterapeuter og fysioterapi. I det hele taget tilrådes det også at holde kroppen i gang.

Lidt lysere fremtid for gigtpatienter
Leddegigt kan være svær at diagnostisere i dens tidligste fase, men har man smerter eller hævelser af et eller flere led, er det tid til et lægebesøg. Og muligvis til behandling. I de senere år er mulighederne for gigtpatienter blevet bedre, fordi der er gjort store fremskridt i behandlingen af sygdommen.

Det er f.eks. muligt at indsætte nye led, men på trods af de forbedrede fremtidsudsigter for gigtpatienterne, er der stadigvæk mange, der må leve med daglige smerter. Leddegigt kendetegnes nemlig ved morgenstivhed af leddene, der skyldes væske i og omkring leddene, og typisk går det ud over fingre, håndled, tæer og knæ. Patienterne plages desuden ofte af en enorm træthed

Symptomer på leddegigt

Morgenstivhed af mindst en times varighed i mindst seks uger

Hævelse af bløddelene i mindst tre led eller ledområder

Bløddelshævelse af hånd- eller fingerled

Symmetrisk ledsvulst_bløddelshævelse af samme led på både højre og venstre side

Forekomst af gigtknuder

Forekomst af gigtfaktor i blodet. Forekomst af antistoffet anti-CCP tillægges også betydning

Typiske forandringer, som kan ses på røntgenbilleder.

Kilder: www.gigtforeningen.dk, www.netdoktor.dk