Annonce
Krop & velvære
19. september 2025

Kroppen kan rammes af meget andet end jetlag på en flyvetur: Få overblikket her

Her er eksempler på nogle af de problemer, som kroppen kan reagere på.
Af: Læge Jerk W. Langer
Det sker i kroppen, når du flyver.

Man kan opleve mange forandringer i kroppen efter en flyvetur.

Foto: Unsplash

Kroppen kan rammes af meget andet end jetlag på en flyvetur. Her er eksempler på nogle af de problemer, som kroppen kan reagere på.

  1. Selvom du måske ofte har prøvet at flyve, stiger kroppens stress­beredskab altid og danner ekstra af stresshormonerne adrenalin og kortisol. Du kan blive luftsyg af præcis samme mekanisme som køresyge og søsyge.
  2. Kabinetrykket er lavere end på landjorden. Mellemøret tilpasser sig ved at udligne trykket gennem de eustakiske rør til svælget. Forkølelse, bihulebetændelse og mellemørebetændelse kan være meget smertefuldt, så husk i den situation næsedråber.
  3. Kabineluftens fugtighed er lavere end normalt, så kroppen taber væske og udtørrer hals, næse og hud. Også øjnene kan udtørre, så briller kan føles bedre end kontaktlinser på flyveturen.
  4. Blodet samles i benene på grund af den trange plads, så fødder og ankler hæver op. Sammen med det konstante tryk fra sædet mod benene stiger risikoen for blodprop i venerne, der i værste fald kan ende oppe i lungen. Hold gang i venepumpen med muskelbevægelser, og rejs dig og gå lidt omkring så ofte som muligt, selvom det er besværligt på den smalle gang. Husk at drikke vand, så blodet ikke bliver for tyktflydende.
  5. Luft i maven og oppustethed er selvfølgelig lidt generende for alle parter, men helt normalt, fordi lufttrykket inde i tarmen bliver højere end det faldende kabinetryk. Hold dig fra fødevarer i lufthavnen og undervejs, som din mave erfaringsmæssigt har det svært med. Og drik ikke for mange kulsyreholdige drikke.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 35/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.