Krop & velvære

Kræftramte Fie er isoleret på Møn: "Jeg har ikke krammet min mor i fire måneder"

Mens hverdagen langsomt indfinder sig hos de fleste af os, er Fie isoleret i et sommerhus på Møn. Hun ved ikke, hvor længe hun skal være her, men naturen, hun er omringet af, synes at have en positiv effekt på hende.

Det er den 11 marts 2020. Statsministeren har netop holdt en tale, som skal vise sig at vende op og ned på vores alles hverdag. Coronavirrusen har for alvor ramt Danmark, og vi skal nu holde afstand for at passe på samfundets sårbare.

I en lejlighed på Nørrebro sidder Fie Oppenhagen. Hendes telefon ringer, og i den anden ende er en læge fra Lungemedicinsk Afdeling. Han opfordrer hende til at gå i isolationen hurtigst muligt. Panikken breder sig i hendes krop, for hun aner ikke, hvad hendes næste træk skal være.

De næste dage fylder angsten, og følelserne og tankerne skal finde plads. Hun beslutter sammen med sin mand Simon at isolere sig i sin mors sommerhus på Møn, der er omringet af natur.

Her har hun været lige siden.

Kærlighed på afstand

Mens mange af os for længst er vendt tilbage til hverdagen med arbejde, caféture og aflevering af børn i institution, så er der stadig en gruppe af mennesker for hvem hverdagen ikke bliver den samme lige foreløbig.

30-årige Fie Oppenhagen tilhører den gruppe. Hun er uhelbredeligt syg af kræft. En sygdom, der har fulgt hende siden 2013, og det er altafgørende, at hun ikke bliver smittet med virussen. I sommerhuset på Møn kan hun være uden frygten for at komme tæt på mennesker.

- Det ville jeg ikke kunne på Nørrebro, og jeg ville have det skidt med hele tiden at sige til folk, at de ikke måtte komme for tæt på, fortæller hun.

- På mine gåture her hilser jeg højst på en ko, og de eneste, der kigger på mig, er fuglene.

I begyndelsen var hun her med sin mand, men som de fleste andre er han nu tilbage på arbejde, og det er derfor hudsult og samvær på afstand, der præger deres forhold.

LÆS OGSÅ: Tine og Marie er uhelbredeligt syge: "Vi tackler døden med både bobler og buketter"

- Det er svært, når han kommer herned efter en uge på arbejdet, for vi har bare lyst til at kysse og kramme, men det må vi ikke. Pludselig finder man ud af, hvor normalt det er at være tæt på hinanden. Lige at ae den anden på ryggen, når man går forbi.

Selvom Fie er taknemmelig for, at de to trods alt kan være sammen på afstand, så har det ikke været let.

- Jeg var rigtig dårlig til det i starten. Jeg stortudede og var i dårligt humør. Der kom en grim bitterhed op i mig, når vi stod og vinkede farvel, og jeg tænkte: ”Hvorfor mig?”.

- Det er jo bare et bevis på, hvor kropslige vi er, og at hudsult er en reel ting. Men det klæder ingen at være bitter, så jeg prøver virkelig at være i nuet, fortæller hun.

Panikslagen

Da det gik op for Fie, at manden Simon måtte tilbage på arbejde, og hun derfor ville skulle tilbringe størstedelen af sin tid alene i sommerhuset, var hun – med egne ord – panikslagen. Men tiden alene skulle vise sig at være sund for hende, og i dag har hun fundet ro i sin situation

- Jeg troede, jeg ville føle mig ensom, men sagen er bare, at jeg er omgivet af natur. Nu har jeg boet her i tre måneder, og jeg har aldrig haft så meget ro i mit nervesystem.

I København fyldte Fie store dele af hverdagene ud med behandlinger grundet hendes sygdom, men nu hvor en tur til fysioterapeut ikke er en mulighed, er det blevet tydeligt for hende, hvordan det at være i naturen kan gøre det op for de mange behandlinger

- Det lyder måske hippieagtigt, men jeg tror, at corona har været et kald for moderjord. Vi har alle fået ekstra tid til at mærke efter. Og selv jeg, som ellers troede, jeg levede et roligt liv førhen, kan nu mærke, hvad der sker, når vi giver helt slip, siger hun.

- Jeg syntes selv, jeg var god til at mærke efter, fordi jeg af gode grunde ikke har det samme energiniveau som andre. Men når du bor i byen, så kan du altid lige træne, du kan altid lige mødes med en veninde, og du kan altid lige smutte i kiosken, hvis du mangler noget. Jeg gjorde altid lige lidt mere, end jeg egentlig burde. Den mulighed findes bare ikke her.

Med marker og vand som eneste naboer har Fie givet sig hen til trætheden. Hun tager mange lure, og så læser hun bøger, dyrker yoga og ordner den have, der hører til sommerhuset.

- Det er en virkelig langsom livsstil, siger hun.

Forkæl dig selv og få femina leveret hver uge. Køb et abonnement her

Et heppekor af Instagram-følgere

Det kan godt være, at Fie er alene fysisk. Men mentalt føler hun sig alt andet end alene, for på hendes Instagram-profil @fiesenberg, hvor hun længe før corona har delt sin situation med mere end 17.000 følgere, har hun et heppekor af folk, der sender opmuntrende ord og tilbyder deres hjælp.

- Vi kan grine meget af de sociale medier, men jeg skal være ærlig og sige at det at tale til en skærm, det hjælper mig så meget. Jeg mærker kærligheden og fællesskabet virkelig stærkt, og jeg er evigt taknemmelig for at have det sted. Lige så overfladisk, vi kan synes, det er, lige så meget mening har det givet for mig i denne her svære tid.

LÆS OGSÅ: Birgit og Christine blev lamme på samme tid: "Det er os to mod verden"

Særligt sammenholdet på Instagram er Fie taknemmelig for.

- Mens jeg har siddet hernede på Møn, er der følgere, der har tilbudt at komme med mad til mig. Folk, jeg slet ikke kender. Corona har virkelig modbevist, at vi mennesker kun tænker på os selv. Det er meget rørende og stort at være tilskuer til.

Fremtiden er uvis

Hvordan de kommende måneder vil se ud for Fie, aner hun ikke, for som tingene ser ud nu, skal hun være på Møn, indtil der kommer en vaccine. Men heldigvis er hun velsignet med en ukuelig optimisme.

- Jeg tror på, at moderjord får virussen til at brænde ud. Når jeg siger det til folk, er de bare sådan: ”Ahh”. Men det er den, jeg kører med. Jeg bliver nødt til at tage en dag af gangen og bare være i nuet.

- Jeg har ikke krammet min mor i fire måneder. Det er rigtig hårdt. Men det minder os om, hvor vigtigt det er at kaste vores kærlighed på dem, vi elsker, mens vi kan.

Derfor har hun også lagt planer for sommeren med en af dem, der står hende allernærmest.

- Min mand og jeg har købt en hængekøje og et telt, så noget af sommeren skal gå med at overnatte udendørs. Og så er jeg jo omgivet af hav og skov i et herligt sommerland. Det er et kæmpe privilegie, siger hun.

Læs mere om: