Krop & velvære
8. juni 2015

Kend forskel på olierne

SØNDAG giver dig en guide til alle de gode olier
Af: af SØNDAG
https://imgix.femina.dk/media/article/olier.jpg

Planteoliernes gode fedt, det umættede fedt, kan inddeles i enkeltumættet og flerumættet fedt.

Du kan kende de forskellige fedttyper fra hinanden ved, at det mættede fedt bliver hårdt i køleskabet, mens det umættede fedt forbliver blødt eller flydende. Fordi de fleste planteolier indeholder meget umættet fedt, bliver de ikke hårde i køleskabet.

Jo højere indhold af det flerumættede fedt, des mindre varmestabil er olien.

Ud over varme påvirker også ilt og lys planteolier. Opbevar olier lukket, køligt og mørkt med prop.

Se SØNDAGs store nøddeguide her

Hvilke olier er bedst til hvad?

Raps- og olivenolie er velegnet til stegning og bagning, fordi de indeholder meget enkeltumættet fedt og derfor er ret varmestabile. Sørg altid for, at olien ikke bliver for varm, og kasser stegefedtet efter brug.

Tidselolie udvindes af frø fra tidselplanten og har en meget mild smag. Tidselolie er bedst egnet til kolde formål, f.eks. dressinger.

Valnøddeolie er god til kolde dressinger, hvor den fine smag af valnødder kommer til sin ret. Stegning kan ødelægge den sarte smag.

Avocadoolie er en af de få olier, der ikke presses af nødder eller kerner, men af avocadoens kød. Olien er egnet til at stege i og har en meget neutral smag.

Olivenolie har et meget højt indhold af enkeltumættet fedt og er en af de sundeste olier. Smagen er kraftig, men forsvinder i nogen grad ved stegning. Smagen egner sig godt til dressinger og bagning af brød, men ikke til kager.

Vindruekerneolie har et højt indhold af omega-6-fedtsyrer, som vi nemt får for meget af i vestlig kost. Den neutrale smag egner sig godt til dressinger, mayonnaise og bagning. Det er en billig type olie, der kun fås raffineret.

Solsikkeolie har et højt indhold af flerumættet omega-6-fedt og minder på den måde om både vindruekerne- og majsolie.

Få en god pris på olierne HER >>

Artiklen indeholder affiliate links.

Læs mere om:

Læs også