"Jeg har haft perioder, hvor jeg ikke kunne finde på at tage bikini på"

Da jeg var yngre, blev jeg podet med, at der var en “rigtig bikinikrop”.

Jeg havde en forestilling om, at min krop skulle gøres klar; Jeg trænede og tænkte over at leve sundt osv.

Jeg kunne godt blive påvirket af, hvis jeg ikke havde gjort alt det “rigtige”og tænke “åh nej, jeg står ikke, som jeg gerne ville eller kunne” og “hvis jeg bare havde …”

I dag er jeg meget afslappet og gode venner med min krop, og hør nu: Selvfølgelig er alle kroppe bikinikroppe.

Damebladene har været gennem en udvikling på en god måde. Vi ser ikke slankekur over det hele i januar; det er old school og et selvmål. Jeg og hele samfundet er kommet videre.

Der er mange ting, jeg gerne ville have vidst som yngre.

I folkeskolen blev jeg kaldt tyk af klassekammerater, og familiemedlemmer sagde til mig: “Pas på, du ikke tager på” og “Pas på med kagerne”.

Store dele af barndommen gik jeg og følte mig tyk, og det er jeg altså ikke.

Jeg har aldrig vejet over 65 kilo! Da jeg var teenager og læste i min mors ugeblade, kunne man se et billede af en Hollywood-stjerne med en lillebitte fold på maven med billedteksten “Hun har nok haft en god sommer”.

Signalet var simpelthen, at hvis du vejede over 50 kilo, var du chubby. Man kommer til at lytte til det.

Og det ligger implicit i deres udsagn, at tynd er bedre end tyk, og det er jo noget pis.

Jeg ville ønske, jeg havde været bedre til at lytte til min krop i stedet for at føle, at den var en irriterende modspiller.

Jeg har været sygemeldt med stress to gange. Min krop gav mig mange signaler, men jeg blev bare irriteret på den. De signaler har jeg lært at tage til mig,

Tidligere har jeg følt, jeg var fanget i det her hylster, der skulle være dekorativt og kigges på udefra.

Et hylster, som jeg var uvenner med. Nu føler jeg, det er min krop, min ven og en gave, og hvis jeg lytter til den, kan jeg bruge den og se, hvad den kan.

Jeg har haft perioder, hvor jeg ikke kunne finde på at tage bikini på.

Hvis jeg endelig skulle bade, var det i badedragt, fordi jeg ikke følte mig godt tilpas.

Når mine venner i teenageårene glædede sig til, at vi skulle ud at bade, blev jeg helt dårlig og syntes bare, det var ubehageligt.

Jeg var meget blufærdig og ville ikke være nøgen foran nogen. Jeg måtte øve mig i at gå rundt nøgen, også alene. Det kan jeg heldigvis godt i dag.

Jeg har gjort meget for at lære min krop at kende. Jeg har haft en del problemer. Min krop har ikke bare kørt som en maskine; jeg har skullet gøre noget for bare at få den til at fungere.

Det har givet mig meget at lære om kroppen: Hvad er det, der er med den, hvorfor oplever jeg det og det.

Det giver en forståelse for kroppen, og hvad det er, der foregår i og med den.

Meget af det, man bliver præsenteret for, er også det, man lader sig præsentere for.

Jeg beskæftiger mig med og interesserer mig for diversitet, og når jeg ser bredt ud i verden, er det outdatet og helt naturligt ikke at tale om bikinikroppe.