Genet for din bryststørrelse er fundet
Foto: Pantherstock
Ser du en slående lighed mellem dit og din mors brystparti, så er det ikke tilfældigt. En ny undersøgelse slår nu fast, at det ligger i generne, hvor store eller små dine bryster bliver.
Forskerne har fra tidligere undersøgelse vidst, at arveligheden spillede en rolle, men ikke præcist hvilken. Det drejer sig om syv genetiske markører, der er nu blevet fastslået at have en betydning for brystmålet og bryststørrelsen.
Undersøgelsen er blevet udført af det amerikanske gentestselskab 23andMe blandt 16.175 europæiske kvinder. Det skriver LiveScience.com
Forskerne i undersøgelsen håber bl.a., at de nye fund kan bidrage til forskning i bryststørrelsens betydning for udvikling af brystkræft. Tidligere undersøgelser har peget på en forbindelse mellem store bryster og brystkræft, men der er stadig meget usikkerhed omkring det.