Krop & velvære

Forskeren: Vi fordømmer kvinder, der får skønhedsoperationer

Skønhedskirurgi boomer, men tabuerne omkring de kosmetiske indgreb lever endnu. Men hvorfor har vi egentlig så svært ved at acceptere, at kvinder lægger sig under kniven for at ændre på deres udseende?

”Kvinder, der får foretaget plastikkirurgi, ifører sig en burka lavet af kød”. Sådan lød det i februar i år fra Vatikanet i Rom. Ordene faldt i forbindelse med en kirkelig konference om kvinders stilling i det moderne Italien, hvor antallet af skønhedskirurgiske indgreb stiger hastigt i disse år, præcis som det gør i resten af verden.

Og nej, der var ikke en flok forstokkede kardinaler, der formulerede sig fordømmende om de indgreb, millioner af kvinder benytter sig af. Det var en gruppe af kvindelige rådgivere for Paven. Udmeldingen var en del af et debatoplæg til konferencen, og de kvindelige rådgivere mente, skønhedsoperationerne – i lighed med burkaen – var et angreb på kvinders ligestilling.

”Skønhedsoperationer er at snyde”, mener filminstruktør Pernille Fischer Christensen

Det var der en del kvinder i det kirurgiglade Italien, som ikke blev særligt glade for, og de internationale medier tog hurtigt historien op.

Også her i Danmark vakte historien interesse. For måske er vi knap så bombastiske i vores sprogbrug som det pavelige råd er, men vi holder os ikke tilbage med at analysere de kvinder, der lægger sig under kniven.

Vores holdning til den kosmetiske kirurgi afspejler et paradoks i vores samfund, siger ph.d-studerende ved Aarhus Universitet og forsker i kropskultur, Lise Dilling-Hansen, til FEMINA i denne uge.

- Generelt ser vi en hyldest af den helt unge, sprøde kvindekrop, men en høj grad af fordømmelse for kvinder, der ikke har den fra naturens hånd, men som prøver at opnå den gennem kirurgi, forklarer hun.

- Helt enkelt synes vi, at det er snyd at blive opereret. Det er tarveligt, når vi andre skal gå rundt med vores rynker og slapheder. Men vi snyder jo hele tiden med alt muligt andet: kunstige øjenvipper, makeup og shapewear. Vi anser den naturligt smukke krop som den, der har højest værdi, men spørgsmålet er, om man overhovedet nogensinde har kunnet tale om en krop, der var fuldstændig naturlig?, siger hun.

Læs, hvorfor Keira Knightley sidste år valgte at vise sine naturlige bryster

At der stadig er tabuer forbundet med at få foretaget et kosmetisk indgreb, skyldes ifølge Lise Dilling-Hansen, at vi er mere konservative i vores kvindesyn, end vi går og tror.

- Vores kultur i dag er, uden at vi er bevidste om det, faktisk præget af et temmelig religiøst moralsæt. Hvis en kvinde er for seksuelt udsvævende, for nøgen eller for kropsligt selvsikker, så kan man være sikker på, at der kommer en strøm af fordømmelse, siger hun og nævner popstjernen Medina som eksempel.

Sangerindens offentlige optræden har været genstand for en strøm af kritik på grund af hendes afklædthed på scenen og de sociale medier. Medinas bryster har også været under offentlighedens lup, for voksede de ikke voldsomt lige pludselig? Det trækker ned i den samlede bedømmelse.

- Der er uden tvivl noget jantelov i det, siger Lise Dilling-Hansen til FEMINA.

- Du skal ikke tro, du bare kan komme her med en krop, vi skal synes er lækker. Selvom vi godt ved, at meget af vores kultur handler om lige præcis det.

’Almindelige’ kvinder lægger deres bryster til skue på nettet, så andre kvinder får bedre selvtillid.

 

Nogle gange kan det (måske) også gå for vidt. Se billedgalleriet her med Hollywoodstjerner før- og efter plastikkirurgi

Galleri: Hollywoodstjernerne før og efter plastikkirurgi