https://imgix.femina.dk/media/2c7b02ca21e2409ab71a0582b264a767.jpg
Krop & velvære

FEMINA tester: Body lotion

8. februar 2010
af Marlene Kronborg
Huden kan godt føles ekstra tør i denne tid. Vi har derfor testet bodylotions, så din krop kan få den mest nærende og optimale pleje

DEN FRA KLINIKKEN

Om produktet:
Til alle hudtyper. Indeholder anti-inflammatoriske, plejende ingredienser og de essentielle olier, som henvender sig både til mænd og kvinder. God praktisk pumpe.

Resultat:
Skøn og frisk duft af spa. En let konsistens, som gør den rigtig let at påføre, måske lidt for let. Trænger hurtigt ind i huden, men den føles ikke helt gennemfugtet. Blødheden holder dog hele dagen.

3 stjerner

DEN ØKOLOGISKE

Om produktet:
Ny svensk økologisk hudplejeserie certificeret af Ecocert. Udviklet i samarbejde med dermatologer, børnelæger og toksikologer, så den kan bruges af hele familien.

Resultat:
Var lidt tyk at smøre ud og er lidt længe om at trække ind i huden. Men den tilfører god fugt og giver dejlig blød hud. Har en lidt skarp citrusduft, men efter kort tid er der kun en diskret duft tilbage. Så alt i alt en god øko-oplevelse.

4 stjerner

KLASSIKEREN

Om produktet:
Blev kåret som Årets Klassiker 2009 til Danish Beauty Award, da den har været danskernes foretrukne bodylotion i mange år. Fugtgivende ingredienser med friske citrusnoter.

Resultat:
Cremet blød konsistens, som absorberes lynhurtigt af huden. Huden føles velnæret hele dagen og har en skøn duft af frisk citrus.

5 stjerner

EKSTRA LUKSUS

Om produktet:
Intenst fugtende hudplejeserie med specifikt fokus på ekstra næring til huden og beskyttelse mod yderligere fugttab dagen igennem.

Resultat:
Trods navnet Balm skal den ikke "trækkes" på, men er utrolig let at påføre. Den milde duft kan kun lige anes, hvilket gør oplevelsen ren og mere eksklusiv. Huden opleves helt sikkert mere blød og gennemfugtet.

5 stjerner - FEMINAs favorit

BUDGETKØB

Om produktet:
Opstrammende ceramider og forfriskende C-vitamin tilfører huden nærende, frisk energi i det nyeste medlem hos Matas' De Stribede.

Resultat:
Perfekt konsistens. Er let at påføre, især med det praktiske pumpesystem. Lidt syntetisk duft af citrus kombineret med den klassiske "Matas-duft". Virker fugtende, men føles lidt som en hinde på huden.

3 stjerner - bedst til prisen

På shop.dk finder du både lotion og olie til alle dine behov

Læs også