Krop & velvære
27. december 2024

Det sker, hver gang jeg får menstruation. Hvad gør jeg?

En læser lider af tilbagevendende svampeinfektioner i forbindelse med menstruation. Hvad kan hun gøre? Lægen Gunilla Hasselgren giver råd.
Af: Gunilla Hasselgren, mabra.com. Oversat af redaktionen
Woman holding tampon in her hands.

Tampon

Foto: Colourbox

Jeg har i de sidste ti år haft problemer med tilbagevendende svampeinfektioner i underlivet.

Jeg har været hos to gynækologer, som har konstateret svamp og givet mig "generelle" råd, men jeg føler ikke, at jeg bliver taget alvorligt.

Jeg har også nævnt det for min læge på sundhedsklinikken, men han havde ikke meget at sige. Ofte opstår det i forbindelse med menstruation, og jeg får svie og kløe.

Jeg har flere gange brugt creme og vagitorier fra apoteket, men svampen vender tilbage alligevel. Sidste år havde jeg tre–fire svampeinfektioner, og i sidste uge var det tid igen.

Jeg synes, det er så irriterende. Jeg har en ny partner, og det er træls ikke at kunne have sex.

Hvad skyldes det, og hvad kan jeg gøre? Er der nogen anden medicin, jeg kan prøve?

Gunilla Hasselgren

Gunilla Hasselgren er autoriseret læge, specialist i almen medicin og æresdoktor i medicin ved Uppsala Universitet.

Lægen Gunilla Hasselgren svarer:

Svampesporer er almindelige og trives, hvor det er trængt, mørkt og fugtigt.

Vi ved ikke præcist hvorfor, men hos nogle kvinder trives svampen særligt godt. Hvis vi vidste hvorfor, ville vi selvfølgelig sørge for, at disse svampeinfektioner kunne ophøre helt.

Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke har fået prøvet behandling med svampdræbende midler, fluconazol, som tages via munden.

Det er en meget almindelig behandling, vi giver, hvis creme eller vagitorier ikke har hjulpet tilstrækkeligt. Behandlingen gives som en engangsdosis, det vil sige, en kapsel er hele behandlingen.

Hvis svampeinfektionerne opstår efter menstruation eller kommer tilbage på anden måde, kan man gentage behandlingen på det tidspunkt.

Det kan gøre, at svampen forsvinder i længere tid og forhåbentlig ikke kommer tilbage. Det kan blive nødvendigt at gentage behandlingen i perioder, men det plejer altså at hjælpe rigtig godt.

Da du har haft problemerne i så lang tid uden nogen undersøgelse, kan det være værdifuldt at kontakte en læge for at se, om det virkelig drejer sig om svampeinfektioner, og om irritationen ikke skyldes noget andet.

For eksempel skrøbelige slimhinder eller hudlidelser som lichen, som også kan forårsage kløe.

Denne artikel blev først bragt hos mabra.com. Dette er en redigeret og oversat version.

Læs mere om:

Læs også