Forskellen på vaginal svamp og betændelse i skeden og gode råd til at afhjælpe vaginalt ubehag
Annonce
Krop & velvære

Derfor er det vigtigt, at vi taler højt om svamp og bakteriel vaginose

21. juli 2021
Af Aller Creative Studio, annonce for Multi-Gyn (DK-Multi-Gyn-2021-50)
Mange af os har oplevet svie, kløe eller lugt forneden – og tænkt, at det sikkert var svamp. Men du kan gøre ondt værre, hvis du behandler en bakteriel vaginose som en svampeinfektion. Derfor skal vi tale med andre om svamp og bakteriel vaginose, så vi undgår tabuisering og egen fejlbehandling.
multigyn

Hytteostudflåd og kløe i skeden?

Det er ikke det, vi taler mest om, når vi mødes med veninderne over en kop kaffe eller drinks fredag aften.

Men vi bør snakke mere om det. Både fordi vaginal svamp og bakteriel vaginose i skeden for nogle stadig er tabuer, som kan føles skamfulde og ensomme at gå alene med, og som det vil være en lettelse at få lov til at dele.

Og også fordi vi måske kan undgå at fejlbehandle, hvis vi deler vores erfaringer med hinanden. Når vi tier om et tabu, danner vi samtidig vores egne forestillinger om det, som hverken bliver udfordret eller bekræftet, men taler vi om det, kan vi lære af hinanden. Symptomerne på svamp og bakteriel vaginose i skeden er nemlig ikke ens og kræver derfor også forskellige behandlinger.

Og så er det vigtigt at nævne, at intimt ubehag altså er helt normalt. 3 ud af 4 kvinder vil på et tidspunkt opleve intimt ubehag. Så du er ikke alene – lad os tale om det. Sammen.

Hvad er vaginal svamp?

Har dit udflåd ændret udseende? Og klør og svier dit underliv, især når du går på toilettet? Så er der desværre en sandsynlighed for, at du har fået en vaginal svampeinfektion.

Bare rolig – du er ikke en første. Ca. halvdelen af alle yngre kvinder har prøvet at have en svampeinfektion i skeden. Det er ikke farligt, selvom det kan være ubehageligt.

I skeden er det naturligt at have en svamp, der hedder Candida Albicans, men under de rette betingelser kan den udvikle sig til en svampeinfektion. Der er flere faktorer, der kan forhøje risikoen for at få svamp.

Den mest almindelige er antibiotikabehandling, da antibiotika dræber de bakterier i skeden, som er med til at opretholde en naturlig balance, og dermed giver svampen frit spil. Et forhøjet østrogenniveau og forandringer i immunsystemet kan også bidrage til, at svampen vokser. Diabetes kan også gøre det lettere at udvikle en svampeinfektion. Det er meget almindeligt for gravide at få svamp, men som gravid skal du kun behandles, hvis infektionen føles særligt ubehagelig.

Normalt smitter svampeinfektion ikke, men det kan ske gennem samleje.

Har du milde symptomer, kan du forsøge at vente på, at infektionen går over af sig selv. Er du meget generet, kan svamp sagtens helbredes med den rette behandling.

Symptomer på vaginal svamp

Symptomerne på svamp kan være milde og slemme, og de viser sig både inde i skeden og uden på vulva.

Almindelige symptomer på vaginal svamp er, at området ved skeden er rødt, klør og føles irriteret. Det svier måske, når du går på toilettet eller har sex, og din udflåd er typisk hvidlig, tyk, klumpet og ligner hytteost, men det lugter normalt ikke. Vulva kan også være hævet, og slimhinderne tørre.

Er det slemt, kan du få rifter og sår omkring skeden.

Hvad kan du gøre ved vaginal svamp?

Tager du antibiotika eller kortison, så vær ekstra opmærksom, da de to ting kan påvirke din vaginale flora og give svampen bedre vækstvilkår. Er du diabetiker, kan du forebygge ved at være grundig med reguleringen af dit blodsukker.

Sæbe kan være hårdt for underlivet og skubber til skedens naturlige pH-balance. Vask ikke for meget og så vidt muligt uden sæbe, eller brug intimsæbe.

Tidligere har det været anbefalet at undgå tætsiddende trusser i kunststof, men det er ikke bevist, at det har en virkning. Gå i trusser, der føles behagelige mod dit underliv, for eksempel bomuldstrusser.

Er skaden sket, kan en svampeinfektion nogle gange gå væk af sig selv, men den kan også kræve behandling, hvis symptomerne er slemme. Vil du gerne have behandling, kan du behandle vaginal svamp naturligt med Multi-Gyn Flora Plus, som direkte lindrer symptomerne. Multi-Gyn FloraPlus kræver ingen recept og kan købes i håndkøb på apoteket, i Matas eller online.

Hvad er bakteriel vaginose?

At lugte forneden kan føles pinligt og svært at tale om, men netop derfor bør vi tale mere om det. Det kan nemlig sagtens være, at lugten opstår på grund af bakteriel vaginose, hvilket, ligesom svamp, er meget hyppigt. En tredjedel af alle kvinder får bakteriel vaginose i skeden minimum én gang i livet.

Derfor er det sandsynligt, at en af dine venner har haft de samme symptomer som dig, og hvis I åbner op for samtalen, kan I lære rigtig meget. Men husk, at du altid skal gå til lægen, hvis du er i tvivl om noget.

Bakteriel vaginose skyldes en overvækst af uønskede bakterier i skeden. Normalt er de sunde mælkesyrebakterier de dominerende bakterier i skeden, men hvis der udvikles bakteriel vaginose, begynder andre uønskede bakterier at dominere de sunde mælkesyrebakterier, hvilket skaber en bakteriel ubalance. Bakteriel vaginose er således en ændring i skedens øko-system.

Bakteriel vaginose kan gå væk af sig selv, men det kan også kræve behandling. Har du ikke helt styr på symptomerne, er det nærliggende at hoppe til den konklusion, at det er svamp, der får underlivet til at lugte og føles ubehageligt. Her er det vigtigt, at man kender sit underliv, så man også ender op med den rigtige behandling.

Både stress, overgangsalder, medicin og trusser i kunststof kan påvirke balancen i din vaginale flora, men det er ikke sikkert, det spiller en rolle. Det samme gælder, hvis du spiser meget sukker.

Bakteriel vaginose er ikke en seksuelt overført sygdom. Men risikoen for at få bakteriel vaginose bliver større, jo oftere du har sex, jo flere forskellige sexpartnere, du har, og jo tidligere i livet, du blev seksuelt aktiv. Er du kvinde og har sex med andre kvinder, er du også i større risiko for at få bakteriel vaginose.

Symptomer på bakteriel vaginose

Når de uønskede bakterier får bedre vilkår for at vækste, ændrer det på surhedsgraden i skeden. Det opdages typisk, fordi der kommer en stærk og ubehagelig lugt fra skeden, som ofte sammenlignes med lugten af fisk. Den lugt kan blive mere skarp, hvis udflåddet, som er surt, blandes med basisk sæd.

Et andet væsentligt symptom på bakteriel vaginose er, at udflåddet bliver tyndt, mere vandigt og somme tider skummende, mens farven på det bliver mere gråligt.

Endelig kan man føle kløe, svie og irritation i underlivet.

Symptomer på vaginal svamp og bakteriel vaginose

Vaginal svamp

  • Klumpet, hvidligt og hytteostlignende udflåd
  • Rødme i skeden og hævet vulva
  • Kløe og svie
  • Lugter ikke

Bakteriel vaginose

  • Tyndt og gråligt udflåd
  • Udflåddet lugter karakteristisk af fisk
  • Kan svie og være irriteret
  • Ofte milde eller ingen symptomer

Hvad kan du gøre ved bakteriel vaginose?

Ligesom med vaginal svamp er det generelt en god ide at undgå at bruge sæbe omkring vulva, da sæbe er basisk og kan skubbe til balancen i underlivet. Vask så vidt muligt kun med vand og alternativt med intimsæbe, men vask aldrig oppe i skeden, da skeden er selvrensende. For nogle virker også det at gå med trusser i et naturligt materiale som bomuld og undgå kunststof, men det har ikke en beviselig virkning.

Endelig kan sexlivet også have indflydelse på risikoen for at få bakteriel vaginose. Jo flere forskellige sexpartnere, man har, jo større er sandsynligheden for at få bakteriel vaginose. Det kan hjælpe at bruge kondom, da det beskytter og mindsker sandsynligheden.

Bruger du spiral som præventionsmiddel og har tendens til at få bakteriel vaginose, kan det være en idé at prøve fjerne spiralen og skifte til en anden præventionsform. Det virker for nogle kvinder. Er du i tvivl, så spørg din læge.

For det meste går bakteriel vaginose over af sig selv, når immunforsvaret træder til, og derfor behandler man ikke, medmindre det er meget generende. Hvis du føler dig generet, kan du behandle bakteriel vaginose naturligt med Multi-Gyn ActiGel, som giver direkte lindring af symptomerne. Multi-Gyn ActiGel kræver ingen recept og kan købes i håndkøb på apoteket, i Matas eller online.

Håndkøbsprodukter til vaginal svamp og bakteriel vaginose

Multi-Gyn: Naturlige håndkøbsprodukter til svamp og bakteriel vaginose

Multi-Gyn er en serie af naturlige og hormonfrie håndkøbsprodukter til intimpleje, som direkte lindrer vaginalt ubehag uden kendte bivirkninger. Det er for eksempel tørhed, svamp og bakteriel vaginose. Kroppen selv er den bedste beskytter mod overvækst af uønskede bakterier og svampe, og Multi-Gyns produkter hjælper den med at stimulere den naturlige flora.

Flere af Multi-Gyns intimplejeprodukter er baseret på det naturlige og plantebaserede 2QR-kompleks, som udtales to cure og beskytter mod infektion. Samtidig hjælper det med at genskabe den naturlige flora i skeden ved at neutralisere skadelige bakterier og svamp, da det forhindrer fastklæben til vævet.

Multi-Gyn FloraPlus er et præbiotika-produkt, som direkte lindrer symptomer på vaginal svamp, som for eksempel kløe, hvidt og hytteostlignende udflåd og irritation. Produktet fås i håndkøb og forebygger, at svampen vender tilbage. Multi-Gyn FloraPlus indeholder hverken parfume eller animalske ingredienser, men er naturligt og har pH-værdien, et sundt underliv skal have.

Multi-Gyn ActiGel er et naturligt produkt uden parfume eller animalske ingredienser, som behandler bakteriel vaginose og giver direkte lindring på symptomer som lugtende og tyndt udflåd. Multi-Gyn ActiGel kan bruges sammen med en antibiotikakur, fordi det optimerer pH-værdien i skeden og den naturlige vaginale flora.

Multi-Gyn ActiGel og Multi-Gyn FloraPlus er medicinsk udstyr. Læs indlægssedlen før brug. Du kan finde indlægssedlen for FloraPlus her og indlægssedlen for ActiGel her.

Læs mere om produkterne her.

Læs også