Chiafrø: Et naturligt boost til din sundhed
Lørdag, 28. oktober 2017 - 7:00 - af: Karen Munk Ebbesen, Foto: Panthermedia All Over Press.
Chiafrø: Små sundhedsbomber
…kommer oprindeligt fra Mexico og Guatemala, hvor de små frø har været dyrket i mere end 4.000 år. Chiafrø var en fast del af aztekernes kost, og man mente, at en skefuld kunne holde en kørende i et døgn. Frøene er også blevet brugt som valuta, i kosmetik og i den centralamerikanske drik chia fresca. De små brune frø minder om hørfrø, men er langt sundere, og deres primære egenskab er, at de kan opsuge væske ti gange deres egen vægt.
Gode egenskaber
Chiafrø indeholder alle de otte aminosyrer, man skal have tilført gennem kosten, hvilket gør chiafrø-et til et såkaldt superfrø. Chiafrø har et højt kalkindhold og kan derfor være med til at styrke både tænder og knogler. Samtidig er de rige på omega-3-fedtsyrer. Også når det kommer til magnesium, kan chiafrøene levere.
Opskrift på baguette med chiafrø
De indeholder 15 gange så meget magnesium som broccoli, og det er en vig-tig egenskab, fordi det normalt er svært at få nok magnesium gennem kosten alene. Magnesium er vigtigt for stofskiftet, for musklerne og for hjerterytmen. Chiafrø indeholder mange antioxidanter, vitamin A, B, E og D og fedtsyrer, der er gode for huden.
Chiafrø den ultimativ vej til sundhed. Chiafrø tager de sure opstød
Sådan bruger du chiafrø
Chiafrø kan både bruges opblødte, og som de er. Faktisk kan du også lade dem spire og bruge dem på samme måde som karse. Hvis du knuser frøene i en morter, opnår du en nøddeagtig smag, og på denne måde får du også mest omega-3 ud af dem. De knuste frø kan drysses på yoghurt eller blan-des med tørrede frugter som en snack.
I supermarkederne kan du finde brød med chiafrø, men du kan også sagtens tilføje chiafrø til dine egne opskrifter. Hvis du bløder frøene op først, får brødet en lidt geleagtig konsistens og kan holde længere, mens de vil give lidt knas, hvis du undlader at bløde dem op. En anden nem måde at få chiafrø på er at lave chiagrød til morgenmad eller som et mellemmåltid. Bland frøene med mandelmælk og eventuelt lidt vaniljesukker og lad det stå på køl natten over, så har du en cremet grød klar, når du vågner.
HUSK!
Hvis du spiser for mange uopblødede chiafrø, kan de udvide sig og sætte sig fast i spise-røret. Husk derfor altid at drikke rigeligt med væske sammen med frøene eller sørg for at opbløde dem i mindst en halv time inden brug.