Brystforstørrende operation var vejen til større selvtillid
foto: Flemming Lauridsen & Getty Images
Mette skammede sig over sine bryster: "Silikone var den eneste udvej for mig"
Sidder kvindeligheden i brysterne? Det gør den for nogle, og når krop og selvfølelse ikke længere hænger sammen, kan man faktisk gøre noget ved det. 23-årige Mette Bülow Andersen har altid været glad for sin krop, men en graviditet og amning forandrede barmen til ukendelighed, og en brystforstørrende operation blev derfor vejen til mere selvtillid.
Klik dig ind på Brystakademiet her
Det var alt andet end en impulsiv handling, da Mette Bülow Andersen lagde sig under kniven på Aleris-Hamlet Hospitaler for at få silikone i brysterne, men derimod resultatet af lang tids overvejelser.
"Jeg har altid været glad for min krop og haft pæne bryster. Og indtil jeg fødte min datter for to år siden, havde jeg aldrig forestillet mig at skulle have en brystoperation, men graviditeten og de 11 måneders amning forandrede min barm til ukendelighed," fortæller Mette og fortsætter: "Jeg var frustreret og ked af det, for jeg kunne ikke forene mig med, at mine bryster, der tidligere var runde og faste, pludselig var blevet lange, flade og brede. Det påvirkede mig meget i hverdagen, hvor jeg måtte gå med tre bh'er for at få barmen til at fremstå nogenlunde naturlig, og jeg tænkte konstant på, hvordan brystpartiet tog sig ud. Min daværende kæreste gennem halvandet år, fik ikke en eneste gang lov til at se mine bryster, simpelthen fordi jeg ikke brød mig om at vise dem frem."
Download dit spørgeskema til brug ved brystforstørrende operationer her
Før Mette besluttede sig for at få lavet sine bryster, brugte hun lang tid på at sætte sig grundigt ind i de forskellige implantattyper og teknikker, så hun vidste, hvad hun gik ind til. "Det var helt afgørende, at kvaliteten var i top. Jeg skulle ikke have sat discount-implantater ind i min krop, så hellere spare op lidt længere tid. Jeg brugte lang tid på nettet og var til flere forundersøgelser, før jeg følte mig klar til at træffe en beslutning," siger Mette.
ALERIS-HAMLET HOSPITALER
Er Danmarks største privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Hospitalerne tilbyder undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialer - og har også en førende position på det kosmetiske område. Læs mere på Aleris-hamlet.dk
GRUNDIG VEJLEDNING
Den unge mor fik grundig vejledning hos overlæge og plastikkirurg Elisabet Guðmundsdóttir på Aleris-Hamlet, og det bekræftede Mette i, at en brystoperation var det rigtige for lige netop hende. Ud over implantater med 400 ml silikone i hver, drøftede de også muligheden for at løfte barmen. Et indgreb som Mette dog fravalgte.
"I første omgang ønskede jeg ikke at få lavet mere end højst nødvendigt. Jeg er meget imponeret over det færdige resultat, og forventningen om en pænere, mere naturligt udseende barm er absolut blevet indfriet. Men faktisk er resultatet blevet så godt, at jeg - for også at få brysterne til at sidde perfekt - nu som prikken over i'et påtænker at få lavet det brystløft, jeg indledningsvist takkede nej til," siger Mette, der ikke er i tvivl om, hvad det bedste ved indgrebet har været.
"Selvtilliden er tilbage, og jeg har fået frihed til at være mig selv, fordi jeg ikke længere behøver være nervøs for, om brysterne tager sig skidt ud eller sidder forkert. Jeg er blevet mere udadvendt og går mere i byen, fordi jeg kan lægge spekulationerne på hylden og bare have det sjovt."