https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/januar/laegerprim.jpg
Krop & velvære

Bliv fri for migræne på 3 uger!

16. august 2013
af Lonnie Kjer
Foto: All Over
Er du en af de 400.000 danske kvinder, der er plaget af migræne? Sygdommen er mulig at komme fri af, lover bogen ’Migrænefri på 3 uger’, der giver konkrete bud på, hvordan du kommer din migræne til livs. Blandt nøgleordene er søvn kost, motion og sex.

Hvis du ikke selv lider af migræne, kender du med garanti nogle stykker, der gør. Dem, der må lægge sig med dét, vi andre måske kan tro, bare er hovedpine, men som er meget mere end dét. Migræne er i hvert fald langt fra en almindelig hovedpine, som vi alle sammen kender den.

Et anfald af migræne kan vare fra nogle timer og op til flere døgn, og den ramte kan være plaget af synsforstyrrelser, opkast, overfølsomhed overfor lyde, lys og lugte og har mest lyst til ro, mørke og afslapning, mens anfaldet står på.

OM MIGRÆNE

Migræne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine.

Kvinder rammes i langt højere grad af migræne end mænd.

Anfaldet af migræne varer fra få timer til maksimum tre døgn.

Migræne forårsages af, at de store blodkar udenpå hjernen udvider sig under et anfald.

En ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne starter - og slutter - anfaldet.

Kilde: netdoktor.dk

Farvel til migræne

Men det kan lade sig gøre at komme ud af migræne, skriver forfatter Stine Silke Allermand i bogen, som rammer din bogbutik netop i dag. Hun har selv lidt af migræne næsten halvdelen af sit liv, har i dag været fri for migræne i syv år og deler nu ud af sine erfaringer og værktøjer, som har hjulpet hende selv til at komme af med sin migræne.

Vejen til et liv uden migræne

Og det handler om din livsstil og vaner, som måske skal kigges efter i sømmene, hvis du vil af med din migræne. En sund livsstil, en indsigt i dine behov og en forståelse for dine egne følelser og mønstre kan være afgørende for et liv uden migræne, skriver hun i bogen, hvor hun gennemgår de 12 skridt, der viser vejen til et liv uden den smertefulde migræne.

Læs mere om bogen her

Læs også